Division II i ishockey 1962-63
sæson i svensk ishockey / From Wikipedia, the free encyclopedia
Division II i ishockey 1962-63 var turneringen for mandlige ishockeyhold i den næstbedste række i det svenske ligasystem. Turneringen havde deltagelse af 81 hold, der spillede om fire oprykningspladser til Division I, og om at undgå 20 nedrykningspladser til Division III.
Division II | |
---|---|
Sæson | 1962-63 |
Mester |
Strömsbro IF (nord) Östers IF (syd) |
Oprykkere | Clemensnäs IF, IK Viking, Strömsbro IF, Östers IF |
Nedrykkere |
Bonäs IK, Glommersträsk IF, Hagalunds IS Heffners/Ortvikens IF, IF Uve, IFK Trollhättan, Jonstorps IF, Kungälvs IK, Luleå SK, Medle SK, Ockelbo IF, SK Iron, Tingsryds AIF, Vansbro AIK, Västervik AIS, Västerås SK, Ytterån/Waplan SK, Älvsjö AIK, Åkers IF, Åsele IK |
Antal hold | 81 |
Kampe spillet | 766 |
Totalt antal mål | 6.865 (8,96 pr. kamp) |
Division II | |
Holdene var inddelt i fire regioner: nord (21 hold), øst (20 hold), vest (21 hold) og syd (19 hold). I alle fire regioner var holdene inddelt i to puljer med 9-11 hold, og i hver pulje spillede holdene en dobbeltturnering alle-mod-alle. De otte puljevindere gik videre til oprykningsspillet til Division I, og de to eller tre dårligste hold i hver pulje blev rykket ned i Division III. I oprykningsspillet blev de otte puljevindere blev inddelt i to nye puljer med fire hold i hver, som begge spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle. I hver af de to puljer var der to oprykningspladser til Division I på spil.
De fire oprykningspladser blev besat af:
- Strömsbro IF, der vandt Division II Øst A, og som endte på førstepladsen i Oprykningsspil Nord.
- Clemensnäs IF, der vandt Division II Nord A, og som endte på andenpladsen i Oprykningsspil Nord.
- Östers IF, der vandt Division II Syd B, og som endte på førstepladsen i Oprykningsspil Syd.
- IK Viking, der vandt Division II Vest B, og som endte på andenpladsen i Oprykningsspil Syd.