Division II i ishockey 1961-62
sæson i svensk ishockey / From Wikipedia, the free encyclopedia
Division II i ishockey 1961-62 var turneringen for mandlige ishockeyhold i den næstbedste række i det svenske ligasystem. Turneringen havde deltagelse af 68 hold, der spillede om fire oprykningspladser til Division I, og om at undgå 15 nedrykningspladser til Division III.
Division II | |
---|---|
Sæson | 1961-62 |
Mester |
Mora IK (nord) Grums IK (syd) |
Oprykkere | Alfredshems IK, Almtuna IS, Grums IK, Mora IK |
Nedrykkere |
Boxholms IF, Deje IK, Gottfridsbergs IF, IF Älgarna, IFK Helsingborg, IFK Luleå, IK Boston, IK Göta, IK Huge, Malmbergets AIF, Mariestads CK, Sandvikens IF, SK Servia, Stocksunds IF, Växjö IK |
Antal hold | 68 |
Kampe spillet | 538 |
Totalt antal mål | 4.739 (8,81 pr. kamp) |
Division II | |
Holdene var inddelt i fire regioner: nord (18 hold), øst (16 hold), vest (16 hold) og syd (18 hold). I alle fire regioner var holdene inddelt i to puljer med 8-10 hold, og i hver pulje spillede holdene en dobbeltturnering alle-mod-alle. De otte puljevindere gik videre til oprykningsspillet til Division I, og som hovedregel blev de to dårligste hold i hver pulje rykket ned i Division III. I oprykningsspillet blev de otte puljevindere blev inddelt i to nye puljer med fire hold i hver, som begge spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle. I hver af de to puljer var der to oprykningspladser til Division I på spil.
De fire oprykningspladser blev besat af:
- Mora IK, der vandt Division II Øst A, og som endte på førstepladsen i Oprykningsspil Nord.
- Alfredshems IK, der vandt Division II Nord B, og som endte på andenpladsen i Oprykningsspil Nord.
- Grums IK, der vandt Division II Vest B, og som endte på førstepladsen i Oprykningsspil Syd.
- Almtuna IS, der vandt Division II Vest A, og som endte på andenpladsen i Oprykningsspil Syd.