![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/50/Radio_Galena_Museo_della_radio_2.jpg/640px-Radio_Galena_Museo_della_radio_2.jpg&w=640&q=50)
Diodemodtager
From Wikipedia, the free encyclopedia
En krystalmodtagere (også kendt som et krystalapparat eller en krystalradio) blev først bygget omkring 1900 af Greenleaf Whittier Pickard.[1] Krystalmodtagerne anvendte krystaldetektordioder til at detektere radiofonisignaler. Andre ensrettende overgange blev lavet af oxiderede metallegeringer.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/50/Radio_Galena_Museo_della_radio_2.jpg/640px-Radio_Galena_Museo_della_radio_2.jpg)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/36/Corn_cob_pipe_catwhisker_radio_1922.png/220px-Corn_cob_pipe_catwhisker_radio_1922.png)
Den "moderne" udgave af krystalmodtageren er en diodemodtager, hvor krystallet er udskiftet med en småsignal Schottky-diode baseret på halvledermaterialet silicium eller en punktkontaktdiode baseret på halvledermaterialet germanium.
En krystalmodtager eller diodemodtager skal ikke have elektricitet fra batteri eller elnet - det man hører i hovedtelefonen eller krystaløreproppen fås alene fra de modtagne radiobølger.