Det Døde Hav
From Wikipedia, the free encyclopedia
Dødehavet eller Det døde hav (hebraisk: יָם הַמֶּלַח Yam ha-Melah ? bogstaveligt: Hav af salt; arabisk: البحر الميت Al-Bahr al-Mayyit ?[1] eller Buhayrat,[2][3] Bahret eller Birket Lut,[2] bogstaveligt: "Lots sø/hav") er en saltvandssø, der ligger mellem Jordan i øst og Israel og Vestbredden i vest. Den ligger i Jordandalen og dens centrale biflod er Jordanfloden.
Det Døde Hav | |
---|---|
Overblik | |
Land | Jordan, Israel, Palæstina |
Tilløb | Jordan-floden |
Afløb | Fordampning |
Maks. længde | 67 km |
Maks. bredde | 18 km |
Overfladeareal | 810 km² |
Middeldybde | 120 m |
Maks. dybde | 330 m |
Vandvolumen | 147 km³ |
Omkreds1 | 135 km |
Salinitet | 31,5 % |
Vandspejlskote | -420 m |
1 En søs omkreds er ikke en veldefineret størrelse |
Dens overflade og kyster ligger 430,5 meter under havoverfladen,[4][5] hvilket gør den til verdens lavestliggende landområde. Den er 304 meter dyb, og er dermed verdens dybeste hypersaline sø. Den er med sin salinitet på 342 g/kg, eller 34.2% (pr. 2011) en af verdens mest salte vandmasser[6] – 9,6 gange så salt som havet – og har en massefylde på 1,24 kg/liter, hvilket får svømning til at fungere som flydning.[7][8] Denne salinitet gør søen til et barsk miljø som hverken planter eller dyr kan overleve i, hvilket har givet søen sit navn. På trods af sit navn er Dødehavet ikke et hav.[9] Dødehavets centrale nordlige vandområde er 50 kilometer langt og 15 kilometer bredt på sit bredeste punkt.[10]
Dødehavet har tiltrukket besøgende fra Middelhavslandene i flere tusinde år. Søen var et af verdens første kursteder (for Herodes den Store) og har leveret en bred vifte af produkter, såsom asfalt, der blev anvendt til mummificering i Oldtidens Egypten og kaliumchlorid, der blev anvendt som gødning.
I moderne tid er Dødehavet begyndt at svinde hastigt ind; søens overfladeareal er i dag 605 km², hvorimod det i 1930 var 1.050 km². Indtørringen af Dødehavet er begyndt at forårsage problemer, og der er blevet stillet forslag om at opføre flere flere kanaler og rørlinjer for at reducere indtørringen. Et af disse forslag er Dødehavskanalen, et projekt ledet af Jordan, som går fra Rødehavet og har til formål at bringe vand til nærliggende lande, mens saltlagen vil transporteres til Dødehavet for at hjælpe med at stabilisere vandniveauet. Pr. 2016 forventedes første fase af projektet påbegyndt i 2018 og forventes afsluttet i 2021.[11]