From Wikipedia, the free encyclopedia
Denis Sassou Nguesso (født 23. november 1943) er en congolesisk politiker og tidligere militærleder, der har været præsident for Republikken Congo siden 1997.[1] Han var også præsident i perioden fra 1979 til 1992.
Denis Sassou-Nguesso | |
---|---|
Præsident for Republikken Congo | |
Nuværende | |
Overtaget embede 25. oktober 1997 | |
Premierminister | Isidore Mvouba Clément Mouamba Anatole Collinet Makosso |
Foregående | Pascal Lissouba |
Embedsperiode 8. february 1979 – 31. august 1992 | |
Premierminister | Louis Sylvain Goma Ange Édouard Poungui Alphonse Poaty-Souchlaty Pierre Moussa Louis Sylvain Goma André Milongo |
Foregående | Jean-Pierre Thystère Tchicaya (fungerende) |
Efterfulgt af | Pascal Lissouba |
Personlige detaljer | |
Født | 23. november 1943 (80 år) Edou, Republikken Congo |
Nationalitet | Congolesisk |
Politisk parti | Congolesiske Arbeiderparti |
Ægtefælle | Antoinette Sassou Nguesso |
Religion | Romerskkatolske kirke |
Links | |
Denis Sassou-Nguessos hjemmeside | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
I sin første præsidentperiode stod han i spidsen for det Congolesiske Arbejderparti (fransk: Parti congolais du travail, PCT) som ledte landet som det eneste tilladte parti. Han indførte flerpartistyre i 1990 og blev derefter frataget sine magtbeføjelser ved en national konference i 1991[2] men blev siddende som et ceremonielt statsoverhoved. Han stillede op ved præsidentvalget i 1992, men blev besejret og endte på tredjepladsen.[3]
Sassou Nguesso var en oppositionsleder i fem år inden han vendte tilbage til magten under borgerkrigen i Congo, hvor hans oprørsstyrker fik præsident Pascal Lissouba til at flygte.[4][5] Efter en overgangsperiode vandt han præsidentvalget i 2002[6] som havde lav oppositionsdeltagelse. Han blev genvalgt ved præsidentvalget i 2009.[7] Indførelsen af en ny forfatning der blev vedtaget ved en folkeafstemning i 2015 som oppositionskedere opfordrede til boykot af og afviste resultatet af,[8][9][10] gav mulighed for endnu en valgperiode. Han blev genvalgt ved præsidentvalget i 2016 med et flertal i første runde.[11]
Han blev igen genvalgt i 2021 i et valg hvor politiet slog ned på oppositionen før valget, og hvor oppositionen opfordrede til boykot. Kritikere udtrykte bekymring over valgets afvikling.[12][13]
Hans datter Edith Lucie Sassou-Nguesso blev i 1989 gift med Omar Bongo, daværende præsident i Gabon.[14]
Ifølge de såkaldte Pandora Papers som International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ) offentliggjorde i oktober 2021 ejer Sassou Nguesso værdifulde diamantminer i Congo gennem et selskab som er registret på de Britiske Jomfruøer.[15] Sassou Nguesso benægter dette.[16]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.