Dejima
From Wikipedia, the free encyclopedia
Dejima (出島, ordret oversat "udgangsø"; også Desjima eller Deshima, af og til latiniseret som Decima) var en lille vifteformet, kunstig ø anlagt i Nagasaki-bugten i 1634. Øen var knyttet til fastlandet via en 4,5 meter lang stenbro.[1][2]
Øen, som blev skabt ved at grave en kanal gennem en smal halvø, var det eneste sted i Japan, hvor handel mellem Japan og verden uden for kunne finde sted i en periode over 200 år fra 1634 til 1854. Denne periode sammenfalder omtrent med Tokugawa-shōgunatet. Dejima blev etableret for at kontrollere udenlandske handelsmænd som del af en selvpålagt isolationistisk politik kaldet "sakoku".