canadisk kartograf From Wikipedia, the free encyclopedia
David Thompson (født i London 30. april 1770 – død i Longueuil, Quebec, 10. februar 1857) er først og fremmest kendt som en extraordinær udforsker af Canada.
David Thompson | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 30. april 1770 Westminster, Storbritannien |
Død | 10. februar 1857 (86 år) Longueuil, Québec, Canada |
Gravsted | Mount Royal Cemetery |
Ægtefælle | Charlotte Small[1] |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | The Grey Coat Hospital |
Beskæftigelse | Opdagelsesrejsende, kanoroer, kartograf |
Fagområde | Kartografi, opdagelsesrejse |
Arbejdsgiver | North West Company[2], Hudson's Bay Company |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Meget af sin udforskning klarede David Thompson under sine lange handelsekspeditioner til fjerne indianerstammer for først pelskompagniet Hudson's Bay Company, hvor han var ansat fra 1784-1797. Han fortsatte denne udforskning, mens han arbejdede for North West Company fra 1797 til 1812. I årene som pelsopkøber tilbagelagde han omkring 88.000 kilometer og udvidede navnlig kendskabet til dele af det vestlige Canada. Han forcerede Rocky Mountains og fulgte Columbia River til dens udløb i Stillehavet.[3]
Da han deltog i opmålingen af den østlige halvdel af grænsen mellem Canada og USA i tiden 1817 til 1826, tilbagelagde han ekstra 25.000 kilometer.[3]
David Thompson brugte bl.a. sine utallige målinger af længde- og breddegrader til at udfærdige kort med ruter fra forskellige handelsstationer i Canada til flere stammer. Det gælder f.eks. for hidatsa- og mandan-byerne i North Dakota, som han besøgte i vinteren 1797-1798.[3] Thompson førte ydermere ret detaljerede rejse-dagbøger, hvori han både skrev om strabadserne på sine ture og nedfældede notater om indianer-samfundene, han fik kontakt med.[3]
David Thompson var 86 år, da han døde i fattigdom i 1857. Han ligger begravet på Mount Royal Cemetery i Montreal.[3]
Thompson skrev om nogle af sine oplevelser og møder med forskellige indfødte kulturer i ”David Thompson’s Narrative of His Explorations in Western America, 1784-1812,” der udkom første gang i 1916. Siden er selvbiografien blevet genoptrykt i redigerede udgaver.[3]
Flere monumenter er rejst til ære for David Thompson, og et frimærke blev udgivet i 1957 for at mindes 100 året for hans død.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.