Danny Trejo
amerikansk skuespiller / From Wikipedia, the free encyclopedia
Danny Trejo (født Dan Trejo, Jr.[1] 16. maj 1944 i Los Angeles i USA) er en amerikansk skuespiller. Han har medvirket i mange Hollywoodfilm, hvor han er kendt for sine roller som den hårde type.
Personlig information | |
---|---|
Født | 16. maj 1944 (80 år) Echo Park, Californien, USA |
Nationalitet | USA |
Bopæl | San Fernando Valley |
Uddannelsessted | John H. Francis Polytechnic High School |
Beskæftigelse | Tv-skuespiller, filmskuespiller, stemmeskuespiller, filmproducent, skuespiller, karakterskuespiller |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Trejo er mexikansk-amerikaner[2] og er søn af Alice Rivera og Dan Trejo, der var konstruktionsarbejder. Han er fætter til filmmageren Robert Rodriguez[3][4]. Som ung var han kriminel og narkotikamisbruger. Han sad flere gange i fængsel, blandt andet i San Quentin State Prison, hvor han blev statsfængselets boksemester i letvægt og weltervægt.
Han gennemgik et 12-trins afvænningsprogram, og til et møde mødte han en inden for filmbranchen som fik ham med i en mindre rolle i en film. Efter dette har han medvirket i mange film sammen med flere af topskuespillerne i Hollywood, som Johnny Depp, Al Pacino, Nicolas Cage, Charles Bronson, Jean-Claude Van Damme, George Clooney, Edward Furlong, John Malkovich, Robert De Niro, Harrison Ford, Val Kilmer, og Antonio Banderas.
Trejo har optrådt i 5 eller flere film per år i varierende genrer i blandt andre: Blood in Blood Out, Animal Factory, Anaconda, XXX, Desperado, Once Upon a Time in Mexico, Heat, From Dusk till Dawn, Con Air, Six Days Seven Nights, Spy Kids, The Replacement Killers, Anchorman: The Legend of Ron Burgundy, The Devil's Rejects, Valley of Angels, Delta Farce, Grindhouse, Rob Zombie's Halloween og Snoop Dogg's Hood of Horror.
Han har også lagt stemme til en del Playstation/X-box-spil, blandt andet i spillene Grand Theft Auto: Vice City og Grand Theft Auto: Vice City Stories til karakteren Umberto Robina, der har en stor lighed til Trejo, samt i kampspillet Def Jam: Fight for NY, hvor han er en spillebar karakter.
Trejo er gift med Debbie Shreve. Han har tre børn: Danny Boy (født 1981), Gilbert (født 1988) og Danielle (født 1990) der alle er fra tidligere forhold.