Dødsstraf
From Wikipedia, the free encyclopedia
Dødsstraf eller livsstraf er henrettelse som straf for en forbrydelse. I de jurisdiktioner der praktiserer dødsstraf er den som regel forbeholdt et lille antal alvorlige forbrydelser, ofte overlagt mord og landsforræderi. I Kina praktiseres tillige dødsstraf for økonomisk kriminalitet og narkokriminalitet, og i Iran for homoseksualitet, ligesom der i visse områder kontrolleret af islamiske oprørsbevægelser gennemføres henrettelser baseret på en streng fortolkning af sharia.[1] Mange lande har dødsstraf i den militære straffelov eller for forbrydelser begået i krigstid.
Dødsdømte holdes ofte adskilt fra andre indsatte i en særlig del af fængslerne, kaldet dødsgangen, hvor de afventer henrettelse. Den kriminalpræventive virkning af dødsstraffen er omstridt.
Ifølge Amnesty International blev 778 mennesker henrettet i 22 forskellige lande i 2013, hvilket er 100 flere end året før. Tallet omfatter dog ikke henrettelser i Kina og i Nordkorea. Af de lande, som Amnesty International har tal for, er det er især Iran og Irak, der trækker antallet af henrettede op. I Irak blev 169 mennesker henrettet, mens 369 officielt fik en dødsstraf i Iran i 2013.[2][3] Amnesty anslår, at Kina sidste år henrettede flere mennesker end resten af verden tilsammen, men da dødsstraf anses for at være en statshemmelighed i Kina, er det umuligt at opnå pålidelige tal. Det anslås, at Kina i 2013 henrettede omkring 2.400 mennesker, hvilket langt overstiger det samlede antal henrettede i alle øvrige lande.[4][5]
I Europa er Hviderusland det eneste land, der for nylig har eksekveret en dødsdom. Det skete i 2018, da fire borgere blev henrettet.[6] De mest anvendte henrettelsesmetoder i dag er skydning og hængning. I USA benytter stater med dødsstraf sig primært af indsprøjtning af dødelig gift. Derudover eksekveres dødsstraf i flere lande ved halshugning, gas eller elektricitet. Flere steder, herunder Iran, Yemen og Saudi-Arabien, kan man ifølge lovgivningen straffe med stening.
I Danmark blev dødsstraf første gang afskaffet i den borgerlige straffelov den 15. april 1930. Loven trådte i kraft 15. april 1933. Dødsstraf blev på dette tidspunkt opretholdt i den militære straffelov. I forbindelse med retsopgøret efter 2. verdenskrig genindførtes dødsstraffen (som kaldtes livsstraf) i 1945 for forbrydelser begået under besættelsen. Loven var en særlov og kendes som Landsforræderloven eller retteligen Straffelovstillægget og havde tilbagevirkende kraft for handlinger begået efter 9. april 1940. 46 personer blev på den baggrund henrettet af frivillige politifolk. Den 20. juli 1950 kl. 01:00 blev Ib Birkedal Hansen henrettet som den sidste i Danmark.[7]
Den 18. juni 1951 slettedes § 3 fra Landsforræderloven, og det er således ikke muligt at blive dømt til døden efter den borgerlige straffelov. Den 3. maj 1978 bortfaldt dødsstraffen i den militære straffelov. Dødsstraf blev således formelt afskaffet i Danmark den 22. december 1993 ved lovforslag nr. L30, til ikrafttræden 1. januar 1994.[8][9] Herefter kunne Danmark tilslutte sig FN's konvention om afskaffelse af dødsstraf.