![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fc/Loading_of_container_ship_in_Copenhagen.jpg/640px-Loading_of_container_ship_in_Copenhagen.jpg&w=640&q=50)
Copenhagen Malmö Port
From Wikipedia, the free encyclopedia
Copenhagen Malmö Port AB (CMP) driver havnene i Danmarks hovedstad København og i Sveriges tredjestørste by Malmö. Den ligger i Øresundsregionen, som befolkningsmæssigt er det største byområde i Norden. Øresund er sundet mellem Sverige og Danmark. De fleste skibe, der er på vej mellem Østersøen og Nordsøen/Atlanten passerer herigennem.[1] Det gør Øresund til et af verdens mest trafikerede stræder.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fc/Loading_of_container_ship_in_Copenhagen.jpg/640px-Loading_of_container_ship_in_Copenhagen.jpg)
CMP Copenhagen Malmö Port | |
---|---|
![]() | |
Virksomhedsinformation | |
Branche | Havn, Havneoperatør |
Grundlagt | 2001 |
Hovedsæde | København, Danmark og Malmö, Sverige |
Organisation | |
Antal ansatte | 347 |
Eksterne henvisninger | |
www.cmport.com |
CMP er en af Skandinaviens største havneoperatører, som i 2018 håndterede mere end 15,1 millioner ton gods. Aktiviteterne omfatter RoRo- og containertrafik, krydstogter, kombitrafik via jernbane samt olie- og tørlastterminaler. CMP tager imod skibe af alle størrelser og håndterer alle typer af gods, bl.a. forbrugsvarer, korn, transitolie, brændstof til køretøjer, biler, metalskrot og byggematerialer. I rollen som havneoperatør losser, laster og oplagrer CMP gods, men arbejder også med forskellige logistiktjenester pr. landevej og jernbane.
Hvert år modtager havnene i København og Malmö omkring 4.500 skibe. CMP er Nordens største bilhavn, som i 2018 håndterede omkring 303.000 biler. København er i dag en af Europas største krydstogtdestinationer, som i 2018 tog imod omkring 953.000 passagerer fra 150 forskellige lande. Man har oplevet kraftig vækst inden for krydstogter. På 10 år er antallet af passagerer steget fra 620.000 til de nuværende 953.000. Både København og CMP har i de senere år modtaget flere priser for deres krydstogtaktiviteter, f.eks. "Europe's Leading Crusie Port" og "Best Turnaround Port Operations".
I både København og Malmö driver man også færge- og passagertrafik. Den største rute er København-Oslo og den anden færgerute går mellem Malmö og Travemünde i Tyskland. I løbet af 2018 var passagertallet omkring 879.000.