Christoph Martin Wieland
tysk professor / From Wikipedia, the free encyclopedia
Christoph Martin Wieland (født 5. september 1733 i Oberholzheim ved Laupheim i Baden-Württemberg, død 20. januar 1813 i Weimar) var en tysk digter, oversætter og udgiver i oplysningstiden.
Christoph Martin Wieland Rokoko | |
---|---|
Wielands portræt ved Ferdinand Jagemann, 1805. | |
Personlig information | |
Født | 5. september 1733 ![]() Oberholzheim, Baden-Württemberg, Tyskland ![]() |
Død | 20. januar 1813 (79 år) ![]() Weimar, Thüringen, Tyskland ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Far | Thomas Adam Wieland ![]() |
Mor | Regine Catherine Kick ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Eberhard Karls Universität Tübingen (1750-1752), Kloster Berge Skole ![]() |
Medlem af | Det Preussiske Videnskabsakademi, Académie des Inscriptions et Belles-Lettres (1803-1819), Akademie gemeinnütziger Wissenschaften, Bayerische Akademie der Wissenschaften ![]() |
Beskæftigelse | Juridisk digter, universitetsunderviser, oversætter, forfatter, digter ![]() |
Arbejdsgiver | Erfurt Universitet (fra 1769) ![]() |
Elever | Friedrich Ferdinand Konstantin von Sachsen-Weimar-Eisenach, Karl August ![]() |
Påvirket af | Claude Joseph Dorat ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen, Sankt Annas Orden ![]() |
Signatur | |
![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Wieland hørte – ved siden af Gotthold Ephraim Lessing, Georg Christoph Lichtenberg og Immanuel Kant – til de betydeligste forfattere i oplysningstidens tysksprogede område og den ældste af de såkaldte Viergestirns von Weimar ('de fire stjerner fra Weimar'; de tre øvrige var Johann Gottfried Herder, Johann Wolfgang Goethe og Friedrich Schiller).)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/34/Wieland%2C_Christoph_Martin_%E2%80%93_Geschichte_der_Abderiten%2C_1887_%E2%80%93_BEIC_3327825.jpg/640px-Wieland%2C_Christoph_Martin_%E2%80%93_Geschichte_der_Abderiten%2C_1887_%E2%80%93_BEIC_3327825.jpg)
Han var søn af en protestantisk præst. Som 12-årig skrev han vers på latin og sit modersmål samt fik en omfattende uddannelse. Mellem 1747 og 1749 besøgte han den stærkt pietistiske skole i Klosterbergen ved Magdeburg, men læste samtidigt fritænkerskrifter. Under indflydelse af sin slægting Sophie von Gutermann (siden Sophie von La Roche) styrkedes han i sine strengt idealistiske forsætter og begyndte 1750 at digte for alvor. Da Wieland i to år havde gjort juridiske studier ved Tübingens universitet, kom han 1752-54 i digteren Johann Jakob Bodmers hjem i Zürich og var i yderligere fem års tid informator i samme by samt et år i Bern, hvor han stod i fortroligt forhold til Julie Bondeli, som siden blev Jean-Jacques Rousseaus veninde.
1760 blev han ansat som kancellidirektør i Biberach i Baden-Württemberg. Hos greve Stadion på det nærtliggende Warthausen slot fandt han 1762 en omgangskreds der med engelsk og fransk fritænkeri havde en gennemgribende virkning på ham. Han opgav sin tidligere mystisk-asketiske livsopfattelse og antog en mere frisindet livsfilosofi.[1] Han giftede sig 1765 med Anna Dorothea von Hillenbrand. Wieland blev 1769 udnævnt til professor i filosofi og regeringsråd i Erfurt og valgtes 1772 af hertuginde Anna Amalia af Braunschweig-Wolfenbüttel som opdrager for arveprinsen Karl August af Weimar og dennes broder Konstantin.
I Weimar blev Wieland ven med Goethe og Herder og andre kulturpersonligheder. I Weimar udgav han månedsskriftet Der teutsche Merkur (1773-89) og dets fortsættelse Neuer deutscher Merkur (1790-1810). Hans andet tidskrift, Attisches Museum (1796 -1801), fortsatte med Neues attisches Museum (1802-10).
Wieland oversatte også flere værker af Shakespeare, Horats, Lukian og Euripides til tysk.