Casablanca-Settat
From Wikipedia, the free encyclopedia
From Wikipedia, the free encyclopedia
Casablanca-Settat (arabisk: الدار البيضاء - سطات, Addar Albayḍa 'Sṭṭat; berbisk: ⴰⵏⴼⴰ - ⵙⵟⵟⴰⵜ, Anfa - Sṭṭat) er en af de tolv administrative regioner i Marokko . Den dækker et område på 20.166 km² og havde ved den marokkanske folketælling i 2014, en befolkning på 6.861.739 mennesker, hvoraf 69% boede i byområder.[2] Regionens hovedstad er Casablanca. [3]
Casablanca-Settat الدار البيضاء - سطات Addar Albayḍa' Sṭṭat ⴰⵏⴼⴰ - ⵙⵟⵟⴰⵜ | |
---|---|
Overblik | |
Land | Marokko |
Hovedby | Casablanca |
Indbyggertal | 6.861.739[1] |
Areal | 20166 km²[1] |
Tidszone | GMT +1 |
Koordinater | 33.15°N 8.14°V |
Casablanca-Settat ligger ved Atlanterhavskysten, og grænser op til regionerne i Rabat-Salé-Kénitra mod nordøst, Béni Mellal-Khénifra i sydøst og Marrakesh-Safi mod syd. En del af grænsen til Marrakesh-Safi følger floden Oum Er-Rbia, der løber mod nordvest og ud i Atlanterhavet ved Azemmour. Floden deler regionen i to sletter, Doukkala i vest og Chaouia i øst. Flere reservoirer leverer vand til regionen, herunder Al Massira-dæmningen der opstemmer Oum Er-Rbia og et på Oued Mellah syd for Mohammedia.[4] [5]
Casablanca-Settat blev oprettet i september 2015 ved at fusionere Grand Casablanca med provinserne El Jadida og Sidi Bennour i Doukkala-Abda-regionen og provinserne Benslimane, Berrechid og Settat i Chaouia-Ouardigha- regionen. [3]
Mustapha Bakkoury, medlem af partiet Authenticity and Modernity, blev valgt som den første præsident for Casablanca-Settats regionale råd den 14. september 2015. [6] Khalid Safir blev udnævnt til guvernør ( wali ) i regionen den 13. oktober 2015.[7] Han blev efterfulgt af Abdelkébir Zahoud i 2017. [8]
Casablanca-Settat består af to præfekturer og syv provinser: [3]
Casablanca-Settat havde i 2013 et bruttonationalprodukt på 290 mia. Marokkanske dirham og tegnede sig for 32% af Marokkos BNP og rangerede i toppen blandt marokkanske regioner. [9] Dens økonomi er primært baseret på serviceerhverv og industri.[10] Derudover er Doukkala-området i vest kendt for sin landbrugsproduktion.[11]
Motorvejene A3, A5, og A7 forbinder Casablanca med Rabat, Safi [12] (via El Jadida ), og Marrakesh (via Berrechid og Settat ). Der er også en motorvej, der går fra Berrechid til Beni Mellal . Jernbaner forbinder regionen med Marrakesh mod syd, Oued Zem mod sydøst og Rabat og andre marokkanske byer mod nordøst. [13] Havnene i Casablanca, Jorf Lasfar og Mohammedia blev landets næststørste efter tonnage i 2014. Mohammed V International Airport, der ligger 20 km syd for Casablanca i Nouaceur-provinsen, er Marokkos travleste lufthavn, der håndterede næsten otte millioner passagerer i 2014. Landets eneste olieraffinaderi i Mohammedia blev lukket ned i august 2015.[14]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.