From Wikipedia, the free encyclopedia
Carlo Ambrogio Lonati (også Lunati, født ca. 1645 i Milano, død sandsynligvis mellem 1710 og 1715 samme sted) var en italiensk komponist, violinist og sanger.
Carlo Ambrogio Lonati | |
---|---|
Født | 1645 Milano, Italien |
Død | 1710 Milano, Italien |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Violinist, operasanger, komponist |
Elever | Francesco Geminiani |
Bevægelse | Barokmusik |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Lonati var violinist ved vicekongen af Napolis hof fra 1665 til 1667, hvor han også tog roller i operaer. Derefter arbejdede han ti år som koncertmester og sanger ved Christina af Sveriges hof i Rom. Her traf han Alessandro Stradella og Lelio Colista. Lonato samarbejdede med Stradella også senere i Genova. I Rom komponerede han talrige violin- og triosonater som blev forbilleder for Arcangelo Corelli og Henry Purcell. I lighed med Corelli underviste Lonati den unge Francesco Geminiani. Francesco Maria Veracini betegnede i 1760 Lonati som den mest virtuose violinist i sit århundrede.
Instrumentalværkerne er bevarede i manuskriptform, blandt dem er nogen triosonater og 12 Sonate per violino e basso continuo tilegnet kejser Leopold I, blandt andet med en 600 takters Ciacona. Seks af disse værker er noteret i skordatur. Via Johann Georg Pisendel kom denne sonatesamling til Dresden, hvor originalene forsvandt i 1945. Lonati var lidet interesseret i at få sine værker trykt, og Veracini citerer ham for, at grunden var, at han ikke ville, at de skulle falde i hænderne på personer, som "knapt nok kunne forstå klokken".
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.