![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f1/Methyl_cation.svg/langda-640px-Methyl_cation.svg.png&w=640&q=50)
Carbokation
From Wikipedia, the free encyclopedia
En carbokation er en ion med et positivt ladet kulstofatom. Blandt de simpleste eksempler på carbokationer er methenium (CH+3), methanium (CH+5) og ethanium (C2H+7). Nogle carbokationer har to eller flere positive ladninger, enten på samme kulstofatom eller på forskellige atomer; f.eks. ethyldikationen (C2H2+4).[1]
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f1/Methyl_cation.svg/170px-Methyl_cation.svg.png)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e2/Carbocationstructure.png/170px-Carbocationstructure.png)
Frem til begyndelsen af 1970'erne blev alle carbokationer kaldt carboniumioner.[2] I moderne kemi er en carbokation en hvilken som helst ion med et positivt ladet kulstofatom, og de inddeles i to hovedtyper efter valensen af det ladede kulstofatom: Carbeniumioner (protoniserede carbener) har tre bindinger, carboniumioner (protoniserede alkaner) fem eller seks. Denne nomenklatur blev foreslået af den ungarsk-amerikanske kemiker George Andrew Olah.[3] Carbokationer stabiliseres ved delokalisering af den positive ladning, f.eks. ved hyperkonjugering (det fænomen, at sigmabindingselektroner delt mellem det positivt ladede kulstofatom og atomer bundet hertil kan bevæge sig ind i den tomme p-elektronskal på kulstofatomet, hvorved den positive ladning spredes over flere atomer).[4]