Bøvling Klit
8 km lang smal landtange nord for Thorsminde / From Wikipedia, the free encyclopedia
Bøvling Klit eller Nordre Torsmindetange er en knap 8 km lang smal landtange nord for Thorsminde, der adskiller den nordlige del af Nissum Fjord, Bøvling Fjord, fra Nordsøen. Tangen, der er mellem ca. 200 og 1000 meter bred og 6-7 m høj, består af stranden, et smalt klit/dige, der konstant må holdes vedlige for at hindre havet i at bryde igennem til fjorden, og strandenge ind mod fjorden.
Bøvling Klit er en del af Natura 2000-område nr. 65 Nissum Fjord og indgår i en naturfredning fra 1984, der omfatter arealer nord og syd for Torsminde på ca. 655 ha.. Fredningen tilsigter at beskytte områdets fugleliv og blev etableret for at standse landvindingsprojekter i Bøvling Fjord [1]
Fugleværnsfonden erhvervede i 1979 6,5 hektar som indgår i den fællesgræsning, der er etableret ved Bøvling Klit.