![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/09/B%25C3%25A5dteatret_in_Nyhavn.jpg/640px-B%25C3%25A5dteatret_in_Nyhavn.jpg&w=640&q=50)
Bådteatret
From Wikipedia, the free encyclopedia
Bådteatret er et flydende teater, der ligger på en gammel lægter i Nyhavn i København. Teatret byder både på egenproduktioner og gæsteforestillinger. Egenproduktionerne fokuserer på dukke- og animationsteater for voksne, hvor man behandler klassiske eller filosofiske tekster. Gæsteforestillinger fremføres af ungdomsteatre, ligesom der tilbydes forestillinger på engelsk til de mange turister, der kommer i Nyhavn. I perioderne mellem forestillingerne er der scenekunstprojekter så som kabareter, poesioplæsning og kulturmiddage.[1]
Bådteatret | |
---|---|
![]() Bådteatret i Nyhavn. | |
Generelle informationer | |
Sted | København |
Indviet | 1972 |
Andet | |
Adresse | Nyhavn 16Z, 1051 København K |
Cvr-nummer | 42611514 |
Websted | http://www.baadteatret.dk/ |
Teatret er inspireret af et teaterskib i Stockholm, der i begyndelsen af 1970'erne sejlede rundt i skærgården om sommeren og lå til kaj på et centralt sted i byen om vinteren. En gruppe danske arkitektstuderende og teaterfolk så det og syntes, at noget lignende ville oplagt i Danmark med dets lange kystlinje og mange havne. I 1972 købtes lægteren Pram 51, der er bygget af B&W i 1898, af DFDS til formålet. Lægteren blev efterfølgende bygget om, og i foråret 1973 var der så premiere på Den Mekaniske Dukkes Forvandling.[1]
Teatret modtog Håbets Pris i 2003.