Bundesamt für Verfassungsschutz
From Wikipedia, the free encyclopedia
Bundesamt für Verfassungsschutz (BfV) er en efterretningstjeneste, der tager sig af indenrigsanliggender i Forbundsrepublikken Tyskland i modsætning til udenrigsefterretningstjenesten BND. BfV's hovedopgave er at overvåge de anti-konstitutionelle aktiviteter i landet. BfV blev grundlagt i 1950 af Forbundsdagen i det daværende Vesttyskland som følge af den kolde krigs trussel fra kommunismen.
| Den føderale etat for forfatningsbeskyttelse Bundesamt für Verfassungsschutz BfV | |
|---|---|
 | |
| Overblik | |
| Etableret | 7. November 1950 |
| Hovedkvarter | Köln, Nordrhein-Westfalen |
Antal ansatte | 2.750 (2012) |
| Årligt budget | 230.8 mio € (2015)[1] |
| Underlagt | Indenrigsministeriet |
| Ledelse | |
| Minister |
|
| Präsident | Thomas Haldenwang |
| Eksterne henvisninger | |
| BfVs hjemmeside | |
Efterretningstjenesten har hovedkvarter i Köln og er en føderal myndighed under Tysklands indenrigsministerium. Derudover findes 16 uafhængige efterretningstjenester i hver af delstaterne (Landesämter für Verfassungsschutz). Koordineringen mellem de parrallelle tjenester er et tilbagevendende problem, og det har været diskuteret at fusionere dem til én landsdækkende efterretningstjeneste, men forslaget har mødt stærk politisk modstand idet man ønsker at bevare det føderale princip.
Den vigtigste opgave for Verfassungsschutz er at overvåge organisationer, der opfattes som en trussel mod det frie demokrati. Selv om Verfassungsschutz anvender alle typer af overvågningsteknologi og infiltration bygger størstedelen af efterretningerne på publikationer fra de observerede organisationer. Informationen samles i årlige rapporter, kaldet Verfassungsschutzberichten, som offentliggøres. Dog tilgår der regeringen mere detaljerede og hemmeligstemplede rapporter. Verfassungsschutz har ingen politimyndighed, og er således afhængig af politiet eller statsadvokaterne for at forfølge strafbare forhold.
Regeringen (den føderale eller den enkelte delstats) afgør suverænt, hvilke organisationer, der skal under overvågning. Aktuelt drejer det sig blandt andet om hhv. venstre- og højreekstremistiske partier som Die Linke og NPD. Disse partier og mange andre grupper anklager Verfassungsschutz for at være et meningspoliti, som de herskende grupper anvender til at undertrykke politisk opposition.
Organisationerne, der overvåges af Verfassungsschutz falder indenfor fire hovedgrupper:
- Venstreekstremistiske partier, grupper og bevægelser (inkl. Die Linke, Attac, Indymedia, Berlin "Sozialforum")
- Højreekstremististike grupper (primært nynazister samt partierne NPD og Deutsche Volksunion)
- Udenlandske terrororganisationer i Tyskland (primært muslimske ekstremister)
- Scientologi (opfattes som en autoritær, antidemokratisk kommerciel organisation, og ikke som en religion)
- Bundesamt für Verfassungsschutz Arkiveret 11. juni 2008 hos Wayback Machine
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
