Bruger:Hejsa/Lande
From Wikipedia, the free encyclopedia
Mongoliet (mongolsk: Монгол улс, den mongolske nation), i nogle sammenhænge omtalt som det ydre Mongoliet (for at skille mellem den kinesiske provins det Indre Mongoliet), er en selvstændig stat beliggende i Øst- og Centralasien. Landet er en indlandsstat som grænser til Rusland i nord og Kina i syd, øst og vest. Mongoliet har et landareal på 1.594.116 km2, og er dermed verdens 19. største stat målt i areal. Med en befolkning på lige over tre millioner har Mongoliet desuden den laveste befolkningstæthed i verden. Ulan Bator, som i 2008 havde lige over én million indbyggere, er landets hovedstad og største by.[1]
Монгол Улс Mongol Uls | |
---|---|
Motto: Dayar Mongol | |
Hovedstad og største by | Ulaanbaatar 47°55′N 106°53′Ø |
Officielle sprog | Mongolsk |
Regeringsform | Republik |
Uafhængighed | |
Areal | |
• Total | 1.565.000 km2 (nr. 19) |
0,6 | |
Befolkning | |
• Anslået 2005 | 2.791.272 (nr. 134) |
• Tæthed | 1,8/km2 (nr. 193) |
Valuta | Tögrök (MNT ) |
Tidszone | UTC+7 |
UTC+8 | |
Kendings- bogstaver (bil) | MGL |
Luftfartøjs- registreringskode | JU |
Internetdomæne | .mn |
Telefonkode | +976 |
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com |
Området som i dag udgør Mongoliet er i løbet af historien blevet styret af flere nomadiske imperier, blandt andet xiongnu, xianbei, rouran og göktürkerne. Landområdet var desuden centrum for Mongolriget, som blev etableret af Djengis Khan i 1206. Mongolriget er det største sammenhængende imperie i verdenshistorien, og strakte sig på sit højeste over et område på 35 millioner km2 og omfattede mere end 100 millioner mennesker. Efter Yuan-dynastiets sammenbrud i 1368 blev landets areal igen begrænset til det område som i dag udgør Mongoliet. Mod slutningen af det 17. århundrede var størstedelen af landområdet erobret og indlemmet i Qing-dynastiet. Efter Qing-dynastiets kollaps i 1912 erklærede Mongoliet sig selvstændigt, men landet sled for at få etableret et uafhængigt styre og blev i realiteten ikke uafhængigt før næsten et årti senere, i 1921. Landet måtte også vente helt frem til 1945 for at få international anerkendelse. Som følge af dette kom landet under stærk russisk og sovjetisk indflydelse, og i 1924 blev Folkerepublikken Mongoliet oprettet. Efter de mange revolutioner i Østeuropa efteråret 1989 oplevede Mongoliet en egen revolution i 1990, noget som førte til kommunistregimets fald og etableringen af en ny grundlov i 1992.
Mongoliet er i dag en parlamentarisk republik. Udover at at være verdens 19. største stat, er Mongoliet også verdens næststørste indlandsstat efter Kasakhstan. Landet indeholder få dyrkede marker, og består for det meste af steppeområder omkranset af Gobi-ørkenen i syd og bjergområder i nord og vest. Cirka 30 % af landets tre millioner indbyggere er nomadiske eller semi-nomadiske.