Bornholms historie
From Wikipedia, the free encyclopedia
Bornholms historie strækker sig fra de tidligste bosætninger på øen op til moderne tid. I forhistorisk tid synes øen først at være beboet fra den yngre stenalder. Bosættelser på midten af øen er dateret til bronzealderen. I vikingetiden, hvor øen havde egen konge, og middelalderen blev der opført flere borge på øen. I flere hundrede år var der uenighed imellem Bispesædet i Lund og den danske konge om hvem der havde ret til øen. Efter Svenskekrigene blev den overdraget til svenskerne, men kom snart efter på danske hænder igen.
I 1700-tallet begyndte man at bryde sten på Bornholm. Under englandskrigene i starten af 1800-tallet blev Christiansø angrebet af den britiske flåde. I dette århundrede blev øens befolkning omtrent fordoblet.
Under besættelsen var Bornholm den sidste del af Danmark der blev befriet, idet Sovjetunionen og ikke de britiske tropper kom til øen først. Da den tyske besættelsesmagt ikke overgav sig bombarderede sovjetiske fly Rønne og Nexø, og først i april 1946 forlod det sovjetiske militær øen. I takt med at fiskeriet har betydet mindre og mindre, er øen samtidig blevet en stor turistdestination, og i dag besøges den af omkring 600.000 personer hvert år.[1]