Borge og slotte i Wales
Wikimedia liste / From Wikipedia, the free encyclopedia
Dette er en liste over borge og slotte i Wales, der omtales som "castle capital of the world" på grund af deres høje densitet.[1][2] Wales havde omrkgin 600 borge og slotte,[3] hvoraf omkring 100 stadig er bevaret enten som ruiner eller som restaurererede bygninger. Resten er gået til grunde eller er i dag blot tørre voldgrave, jordvolde og lignende voldsteder. Mange af dem drives af Cadw, der er Wales' regerings organisation, der tager sig af historiske og forhistoriske mindesmærker.
De fire borge Beaumaris, Caernarfon, Conwy og Harlech udgør "det fineste eksempel på sen 1200-tals og tidlig 1300-tals militærarkitektur i Europa", hvilket er klassificeret som et Verdensarvssted sammen med Edvard 1.'s andre borge og bymure i Gwynedd.[4][5]