Boeing X-37
From Wikipedia, the free encyclopedia
Boeing X-37 også kaldet Orbital Test Vehicle (OTV), er et genanvendeligt ubemandet rumfartøj. Fartøjet sendes i kredsløb med en løfteraket og vender tilbage til Jordens atmosfære og lander som et rumfly. X-37 anvendes af United States Air Force til flyvninger i rummet med det formål at demonstrere og teste genanvendelig rumteknologi.[1] Fartøjet er en lidt større videreudvikling af det tidligere fartøj Boeing X-40. X-37 er produceret af Boeing Defense, Space & Security.
X-37 - Orbital Test Vehicle (OVT) | ||
Rumflyet X-37B | ||
Ubemandet rumfly | ||
---|---|---|
Organisation: | United States Air Force | |
Primære Leverandører: | Boeing Defense, Space & Security | |
Opsendelsesdato: | 22. april 2010, 7:52 pm EDT | |
Opsendelsessted: | Cape Canaveral, Florida | |
Opsendelsesraket: | Atlas V 501 (Lockheed-Martin) | |
Missionens afslutning: | Vandenberg Air Force Base | |
Forløbet: | 255 døgn | |
Webside: | United States Air Force | |
Masse: | 4990 kg ved opsendelse | |
Energiforsyning: | Galliumarsenid-solceller og lithiumion batterier | |
Størrelse: | højde:2,9 længde:8,9 vingefang:4,5 meter |
Udviklingen af X-37 blev påbegyndt i 1999 af NASA, hvor fartøjet var tiltænkt en rolle som redningsfartøj og tiltænkt fast tilkoblet ISS. Denne nu opgivne version skulle opsendes i lastrummet på rumfærgerne, men er blevet overtaget af det United States Air Force i 2004 som militærfly. X-37 blev oprindeligt opsendt med en Atlas V-raket, men senere opsendelser er sket med SpaceX Falcon 9-raketter.
Fartøjet har gennemført fem flyvninger i rummet. Den femte flyvning blev påbegyndt den 7. september 2017 og blev afsluttet den 28. oktober 2019 efter 780 dage i kredsløb.