Blå bånd (Nordatlanten)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Det blå bånd (Blue Riband) er en udmærkelse, som tilhører det skib, som har foretaget den hurtigste overfart over Nordatlanten primært i vestlig retning. Begrebet blå bånd er ikke baseret på nedskrevne regler og har aldrig haft en officiel dommerkommité, men er derimod skabt af journalister og blev først anvendt i en avisartikel omkring 1890[1]. Konkurrencen om at være det hurtigste skib er ældre og startede i 1838, da de første skibe krydsede Atlanterhavet udelukkende med dampkraft og rederierne begyndte at kæmpe om passagererne, der var interesserede i at krydse så hurtigt som muligt.
- For alternative betydninger, se Blå bånd. (Se også artikler, som begynder med Blå bånd)