![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7c/Blood_Indian_ponies_and_travois_%2528HS85-10-22807%2529_original.tif/lossy-page1-640px-Blood_Indian_ponies_and_travois_%2528HS85-10-22807%2529_original.tif.jpg&w=640&q=50)
Blackfoot grupper (Kainai divisionen)
From Wikipedia, the free encyclopedia
En Kainai gruppe var en løs, hensigtsmæssig sammenslutning af forskellige familier fra blackfoot stammens Kainai - eller Blood division. (Blackfoot ordet kainai eller kai-nai betyder ”mange høvdinge”).[1]:98 Folkene i de ret uafhængige grupper (eng. bands) fulgtes frivilligt ad over prærien i hver deres jagt på bisoner og ydede samtidig hinanden hjælp og fælles beskyttelse i gruppelejren. Kainai divisionen bevægede sig frit i blackfoot territoriet øst for Rocky Mountains sammen med stammens Piegan og Siksika (Northern Blackfoot eller Siksikawa) divisioner. Kainai grupperne lader til at have været en slags midterdivision med et kerneområde ud fra Red Deer River, Alberta, men de kom så langt sydpå som til Missouri River i Montana og nordpå næsten til North Saskatchewan River.[2]:9
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7c/Blood_Indian_ponies_and_travois_%28HS85-10-22807%29_original.tif/lossy-page1-640px-Blood_Indian_ponies_and_travois_%28HS85-10-22807%29_original.tif.jpg)
Når alle grupperne samledes i en stor lejrcirkel under f.eks. en soldans, stillede hvert band tipierne op i en fast orden. Nordlige grupper holdt til i en speciel del af cirklens nordlige halvdel, mens den sydlige cirkelbue var forbeholdt resten.[3]:94
Antallet af grupper varierede som følge af f.eks. interne konflikter, der resulterede i små udbrydergrupper, og ydre trusler, der kaldte på sammenhold.[3]:95 I historisk tid fandtes der fem hovedgrupper og op til 13 mindre grupper, der traditionelt havde en særlig tilknytning til en hovedgruppe.[3]:98
Folk kunne skifte gruppe for enten en kort tid eller permanent alt efter behag og personlige ambitioner. Da en gruppe især bestod af samarbejdende storfamilier, fandt ægtefæller gerne sammen på tværs af grupperne for ikke at gifte sig med en fra familien. Et nygift par slog sig ifølge konventionen ned i mandens gruppe, men intet forhindrede det modsatte, hvis gode grunde talte derfor.[3]:95
Opstod der tvist om gruppens lederskab efter en gammel høvdings død, kunne en sejrsikker kandidat meddele, at han flyttede sin tipi næste morgen. Alle hans støtter i gruppen ville følge efter ham til en ny lejrplads, og de ubeslutsomme tog tipien ned og fulgte med flertallet.[3]:96