From Wikipedia, the free encyclopedia
Birger Nerman (født 6. oktober 1888 i Norrköping, død 22. august 1971 i Stockholm) var en svensk professor, arkæolog og forfatter.
| Birger Nerman | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 6. oktober 1888  Stockholm |
| Død | 22. august 1971 (82 år) Norrköping |
| Gravsted | Norra begravningsplatsen Stockholms innerstad |
| Far | Janne Nerman |
| Søskende | Einar Nerman, Ture Nerman |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Uppsala Universitet (1907-1913) |
| Medlem af | Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien |
| Beskæftigelse | Filolog, universitetsunderviser, forhistoriker, historiker, arkæolog, antropolog |
| Fagområde | Arkæologi |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Birger Nerman tilhørte borgerslægten Nerman (Nehrman) fra Vimmerby og var søn af boghandler i Norrköping Janne Nerman (1844-1920) og hustru Anna Ida Nordberg. Han og Einar Nerman var tvillingebrødre og to år yngre end den tredje broder Ture Nerman. Farbroderen Carl Axel var også boghandler og far til Birger Nermans hustru, Barbro Nerman.
Birger Nerman studerede nordiske sprog, litteraturhistorie og arkæologi ved Uppsala universitet for at blive bibliotekar, men blev fanget af arkæologien og især stenalderens bebyggelse. Han blev fil.kand. i 1910 i arkæologi, fil.lic. i 1912, disputerede året efter i litteraturhistorie og blev fil.dr. den 31. maj 1913.
Nerman var tilforordnet professor 1917 og 1920, i 1923 udnævntes han til professor i arkæologi ved Dorpats universitet i Estland, hvilken stilling han havde til 1925, hvor han sammen med forgængeren Arne Michaël Tallgren lagde grunden til den arkæologiske forskning der. Han foretog i 1924 udgravninger omkring byen Izborsk. Nerman undersøgte en folkeborg og et større højgravfelt sammen med sine studenter fra Dorpat.
I somrene 1929-1930 var han leder af udgravningen af den forhistoriske skandinaviske bosættelse med tre gravfelter, et byområde og en folkeborg) i Grobin i Letland. Året efter fortsatte Nerman med at udgrave en lignende bosættelse med skandinaviske indslag ved byen Apuole i det nordvestlige Litauen og i efteråret 1932 med et østskandinavisk garnisonssamfund fra vikingetiden ved Wiskiauten i Østpreussen.
Efter sporadiske kontakter med Statens historiska museum blev Nerman i 1938 dets museumsdirektør. Denne stilling havde han til sin pensionering i 1954. I 1939-1969 var han formand for Svenska fornminnesföreningen. Han blev 1946 medlem af Vitterhetsakademien og æresmedlem, korresponderende medlem og medlem af flere udenlandske akademier.
I 1914-1915 var Nerman formand for det socialdemokratiske studenterforbund Laboremus. I 1967-1970 var han formand for World Anti-Communist Leagues svenske afdeling.[1]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
