Amerikansk basketballspiller From Wikipedia, the free encyclopedia
William Theodore Walton III (født 5. november 1952, død 27. maj 2024) var en amerikansk basketballspiller og sportskommentator. Han vandt to NBA-mesterskaber i sin karriere, et med Portland Trail Blazers og et med Boston Celtics, og han blev i 1978 kåret som ligaens Most Valuable Player.
 | Oversættelse ønskes. Denne artikel er delvis på engelsk. |
| Bill Walton | ||||
|---|---|---|---|---|
 Walton med Trail Blazers i 1977. | ||||
| Personlige data | ||||
| Fulde navn | William Theodore Walton III | |||
| Kælenavne | Big Red | |||
| Fødselsdato | 5. november 1952 | |||
| Fødested | San Diego, Californien, USA | |||
| Dødsdato | 27. maj 2024 (71 år) | |||
| Dødssted | San Diego, Californien, USA | |||
| Statsborger |  USA | |||
| Sprog | Engelsk  | |||
| Klub information | ||||
| Højde | 2.11 m | |||
| Positioner | Center | |||
| Trøjenummer | 32, 5 | |||
| College | ||||
| UCLA (1971–1974) | ||||
| NBA draft | ||||
| ||||
| Seniorhold 1) | ||||
| ||||
| Links | ||||
| Hjemmeside | Bill Waltons hjemmeside | |||
| Noter: 1) Klubber som senior med optrædener og scoringer. Wikidata:  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | ||||
Walton spillede collegebasketball hos UCLA. Han var med til at vinde collegemesterskabet to gange, i 1972 og 1973.[1] Han scorede i 1973 finalen 44 point, en rekord for flest point i en collegemesterskab finalkamp nogensinde, som stadig står i dag.[2]
Walton blev draftet af Portland Trail Blazers med det første draft pick i 1974. Hans to første sæsoner i ligaen var dog ikke en succes. Trods han spillede rimelig godt, så var han skadesplaget, som reduceret hans spilletid markant.[3] Hans store gennembrud kom i 1976-77 sæsonen, hvor han etablerede sig som en af ligaens bedste spillere. Han ledte i sæsonen ligaen i både rebound og i blokerede skud. Han ledte Blazers hele vejen til NBA finalen, hvor at de slog Philadelphia 76ers til at vinde mesterskabet.[4]
Walton fortsatte sit gode spil ind i 1977-78 sæsonen, og trods han kun spillede 58 ud af 82 kampe i sæsonen som resultat af en skade, så blev han stadig kåret til ligaens MVP. Efter sæsonen krævede Walton dog at forlade Blazers, da han mente at lægestaben havde været inkompetente og uetiske i deres behandling af ham og hans holdkammerater under skadesforløb. Blazers tradede ham ikke, og som resultat valgte Walton at nægte at spille hele 1978-79 sæsonen.[5]
Efter kontraktudløb med Blazers i 1979, skiftede Walton til San Diego Clippers. Han spillede kun 14 kampe for Clippers, før at en seriøs skade til hans fod resulterede i flere operationer. Flere læger fortalte ham, at han aldrig ville spille igen, og han missede både 1980-81 og 1981-82 sæsonerne med skaden. Det lykkedes dog Walton at vende tilbage i 1982-83, hvor han spillede 33 kampe. Hans spilletid og effektivtet var dog reduceret på grund af skaden.[4]
Walton blev i september 1985 traded til Boston Celtics. Walton spillede her i en rolle hvor han startede på bænken, og denne reducerede rolle passede ham godt, da han i 1985-86 spillede 80 kampe, det bedste i hans karriere.[3] Han vandt i sæsonen Sixth Man of the Year, og var del af Celtics holdet som slog Houston Rockets i finalen. Dette ville dog blive det sidste lyspunkt for Waltons karriere, da skader igen vendte tilbage. Han spillede kun 10 kampe i 1986-87 og missede hele 1987-88 sæsonen. Herefter valgte han ikke at forsøge et comeback, og gik på pension.[4]
Walton arbejdede fra 1990 og frem til sin død i 2024 som basketballkommentator for flere netværk, og vandt i 2001 en Emmy for bedste sportskommentator.[4]
Walton havde fire sønner, herunder Luke Walton, som spillede i NBA og senere har været træner for flere NBA hold.[6]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
