Bestiarium

Bestiarium (middelalderlatin, fra latin bestia, dyr) er en samling moralske fabler fra middelalderen om faktiske eller mytologiske dyr.

«Leoparden» fra 1200-tallets Rochester-bestiarium.

Detalje fra 1100-tallets Aberdeen-bestiarium

Bestiarier var specielt populære i England og Frankrig omkring 1100-tallet og var hovedsagelig samlinger af tidligere tekster. Det ældste bestiarium i den form, som senere blev populariseret, var et anonymt græsk manuskript kaldet Physiologus. Dens beskrivelser er mere saglige, men omfatter også fantastiske beskrivelser af fabeldyr; for middelaldermenneskene var drager, enhjørninger, kentaurer og fauner virkelige væsner. Værket er i sig selv et sammendrag af antikkens kundskab og visdom om dyr af klassiske forfattere som Aristoteles’ Historia Animalium, og forskellige værker af Herodot, Plinius den Ældre, Gaius Julius Solinus, Claudius Aelianus (Aelian) og andre naturalister.

I kølvandet på Physiologus udvidede Isidor af Sevilla (Bog XII af Etymologiæ) og Ambrosius af Milano den religiøse forkyndelse med referencer til Bibelen og Septuaginta. Også andre forfattere udvidede eller modificerede tidligere modeller og forbedrede hele tiden det moralske indhold uden hensyn til den virkeligheden. De ofte fantasifulde nedtegnelser om sjældne dyr blev ivrigt læst og som regel opfattet som sande. Nogle få observationer i bestiarierne om fugle blev diskrediteret af naturfilosoffer i senere århundreder, for kun at blive genopdaget i den moderne videnskabelige tidsalder.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere billeder relaterede til Bestiarier og Kryptozoologi
• The Medieval Bestiary online, redigeret af David Badke.
• The Aberdeen Bestiary fra Universitetet i Aberdeen.
• Opslag hos Den Store Danske
• Originalmanuskript online til fransk Bestiaire (ca. 1300) på Det Kongelige Bibliotek og til latinsk Bestiarius (1400-tallet)

Spire Denne artikel om litteratur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.