![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f1/Maria_Wiik_-_Ballad.jpg/640px-Maria_Wiik_-_Ballad.jpg&w=640&q=50)
Ballade (sang)
sang med fortælling / From Wikipedia, the free encyclopedia
En ballade eller en balladesang er en sang indeholdende en fortælling, der ofte kronologisk er sat på vers.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f1/Maria_Wiik_-_Ballad.jpg/640px-Maria_Wiik_-_Ballad.jpg)
Begrebet stammer fra middelalderens franske chanson balladée eller en fransk ballade, som oprindeligt var "dansesange".[1][2] Ballader var særligt karakteristiske for deres folkelige poesi og melodier i Storbritannien og Irland fra senmiddelalderen indtil det 19. århundrede. De blev efterhånden udbredt i hele Europa og senere i Australien, Nordafrika, Nordamerika og Sydamerika.[3]
Balladen adskiller sig fra andre fortællingsformer ved at fortælle en historie, der refererer til en enkelt begivenhed, og understreger først og fremmest handlingen (plottet) og miljøet i dén situation, som historien finder sted og udvikler sig i.[4] Historien gengives ofte i en upersonlig form, nogle gange gennem en dialog, og indeholder ingen kommentarer til handlingen. Balladen afsluttes nogle gange med en morale og synges ofte til arkaiske melodier.[5][6]