færøsk fodboldklub From Wikipedia, the free encyclopedia
FC B36 Tórshavn er en færøsk fodboldklub fra hovedstaden Thorshavn. Den blev grundlagt i 1936 og spiller i den bedste færøske fodboldrække, Betrideildin. B36 Tórshavns hjemmebane er Gundadalur stadion med plads til 5.000 tilskuere.
B36 Tórshavn | |||
---|---|---|---|
Klubdetaljer | |||
Fulde navn | FC B36 Tórshavn | ||
Kaldenavn(e) | B36 | ||
Grundlagt | 1936 | ||
Forbund | FSF | ||
Hjemmebane | Gundadalur stadion Torshavn, Færøerne | ||
Kapacitet | 5000 tilskuere | ||
Formand | Marita D. Magnussen | ||
Cheftræner | Dan Brimsvík | ||
Liga 2024 | Betrideilidin (5. plads) | ||
Andet | |||
Websted | http://www.b36.fo/ | ||
| |||
B36 har vundet det nationale mesterskab 11 gange, senest i 2015. Det største europæiske resultat var en plads i anden kvalifikationsrunde til UEFA Champions League 2006-07. Holdet var også tæt på kvalifikation til UEFA Cuppen i 2005-06. Det blev dog besejret af danske FC Midtjylland med samlet 4-3.
B36 begyndte allerede i 1935 at spille fodboldkampe, men klubben blev først officielt stiftet den 28. marts 1936. Klubbens største rival er HB Tórshavn, som er den mest succesrige klub på Færøerne, med hele 24 mesterskaber og 25 pokal-titler.
B36 har vundet elleve mesterskaber, det seneste i 2015. Mesterskabet i 2005 gav adgang til kvalifikationsrunden til Champions League, hvor klubben i første kvalifikationsrunde vandt samlet 5-2 over maltesiske Birkirkara FC. I anden kvalifikationsrunde tabte B36 dog samlet 9-0 til Fenerbahçe.
I 2005/06 forsøgte klubben at kvalificere sig til UEFA Cup'en, hvor de kom gennem første kvalifikationsrunde, men røg ud i anden runde til FC Midtjylland med et samlet 4-3 nederlag. FC Midtjylland havde vundet hjemmekampen 2-1, så da B36's B. Midjord sparkede bolden i mål til 1-0 efter kun fem minutters spil i returkampen, havde B36 nu pludselig en realistisk mulighed for videre avancement. Midtjyderne kom dog hurtigt op på en 2-1-føring, så det betød ikke det store, at Allan Mørkøre fik udlignet til 2-2 i slutningen af kampen.
I 2000 mødte B36 AB i kvalifikationen til UEFA Cup'en, hvor det blev til et samlet nederlag på 9-0.
Den gamle Herfølge-målmand, Jákup Mikkelsen, spillede i tre år for klubben, indtil han skiftede til KÍ Klaksvik i 2008. Den gamle Brøndby-spiller, Jón Rói Jacobsen, nåede at spille 52 kampe for B36 inden Brøndby hentede ham i 2002.
Det unge stjerneskud Ingi Højsted spillede for B36, indtil han i 2002 skiftede han til Arsenals ungdomsafdeling, hvor han var frem til 2005. I 2005 skiftede han så til B36, hvor han spillede en sæson, før turen gik til Birmingham. I 2006 gik turen tilbage til B36. Han opnåede fire landskampe. Han indstillede sin fodboldkarriere på grund af skade i 2012.
Den tidligere AaB- og Viborgspiller, Súni Olsen spillede fire sæsoner med B36. Han spillede 53 landskampe for Færøerne.
I 2014 vandt B36 sit 10. færøske mesterskab.[1] Truppen bestod i 2014 af færøske spillere samt to udlændinge: Adeshina Lawal og Lukasz Cieslewicz fra Polen. Cieslewicz voksede delvis op på Færøerne i nogle år, mens hans far spillede med VB Vágur. Hans bror Adrian Cieslewicz spillede 3 kampe for B36 Tórshavn i 2014. Af færøske spillere kan nævnes landsholdspillerne Jákup á Borg og Klæmint Matras.
I 2015 vandt B36 sit 11. færøske mesterskab. Dette var første gang, at klubben vandt mesterskabet to år i træk.[2]
|
|
Konkurrence | Kampe | V | U | T | M+ | M- |
---|---|---|---|---|---|---|
UEFA Champions League | 14 | 2 | 3 | 9 | 12 | 30 |
UEFA Cup / UEFA Europa League | 20 | 1 | 3 | 16 | 15 | 48 |
European Cup Winners' Cup | 2 | 0 | 1 | 1 | 1 | 2 |
UEFA Intertoto Cup | 4 | 0 | 0 | 4 | 2 | 15 |
TOTAL | 40 | 3 | 7 | 30 | 30 | 95 |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.