![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f5/Avatar-Logo-avatar.svg/langda-640px-Avatar-Logo-avatar.svg.png&w=640&q=50)
Avatar (film)
film fra 2009 instrueret af James Cameron / From Wikipedia, the free encyclopedia
Avatar er en amerikansk science fiction-film, der havde dansk premiere d. 18. december 2009. Den er instrueret af James Cameron og det er hans første spillefilm siden Titanic, en pause på 12 år. Siden Titanic har han bl.a. instrueret to dokumentarfilm. Historien blev skrevet helt tilbage i 1994 og senere var det meningen at den skulle udkomme i 1999, to år efter Titanic. Men Cameron syntes ikke at datidens visuelle effekter, ville kunne realisere hans vision. Efter at have set Gollum i Peter Jackson's Ringenes Herre: De To Tårne i 2002 mente han, at det nu var muligt. Avatar er den første 20th Century Fox film, som bruger det nye 20th Century Fox-logo, animeret af Blue Sky Studios, skaberen af Ice Age. Den 25. januar 2010 satte Avatar rekord ved at blive den bedst indtjenende film nogensinde (hvis man ikke tager højde for inflation). Den hidtidige rekordindehaver var Titanic fra 1997, også instrueret af James Cameron. Avatar havde et officielt budget på 237 millioner amerikanske dollar[3][4]. Andre har regnet omkostningerne ud til 280-310 millioner dollar for produktionen i tillæg til 150 millioner til markedsføring[5][6][7].
Avatar | |
---|---|
![]() Filmens logo. | |
Overblik | |
Genre | Science fiction, Eventyr, fantasy, action |
Instrueret af | James Cameron |
Manuskript af | James Cameron |
Medvirkende | Sam Worthington Zoë Saldaña Sigourney Weaver Michelle Rodriguez Stephen Lang Joel David Moore Giovanni Ribisi |
Fotografering | Mauro Fiore |
Klip | John Refoua Stephen E. Rivkin |
Scenografi | Robert Stromberg, Rick Carter ![]() |
Filmmusik | Avatar: Music from the Motion Picture ![]() |
Musik af | James Horner |
Produceret af | James Cameron Jon Landau |
Distributør | 20th Century Fox |
Udgivelsesdato | 18. december 2009 (USA), 18. december 2009 (Sverige), 17. december 2009 (Ungarn), 17. december 2009 (Tyskland), 16. december 2009 (Frankrig), 22. september 2022 (Irak, Saudi-Arabien, Ungarn) ![]() |
Censur | ![]() |
Længde | 189 minutter |
Oprindelsesland | USA |
Sprog | Engelsk |
Budget | 237 000 000 USD[2] |
Fortsættes i | Avatar: The Way of Water |
Nomineringer og priser | |
Golden Globe for bedste film - drama, Saturn Award for Best Director, Oscar for bedste fotografering, Oscar for bedste scenografi, Oscar for bedste visuelle effekter, Golden Globe for bedste instruktør ![]() | |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
på CinemaZone | |
i DFI's filmdatabase ![]() | |
i SFDb ![]() | |
Avatars hjemmeside ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
For alternative betydninger, se Avatar (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Avatar)
Filmen blev udgivet i 2d og som 3D. Filmen er blevet anset som et gennembrud indenfor filmteknologi[8] specielt for sin udvikling af 3D-visning og stereoskopisk filmproduktion med kameraer som blev lavet specielt til filmen[9]. Filmen har rekord som den mest piratkopierede film i 2010 da filmen er blevet downloadet 16.580.000 alene på BitTorrent-netværkene.[10]. Filmen blev den 4. mest sete i Danmark med 1.169.000 solgte biletter[11] Filmens handling finder sted i 2154 på Pandora, en fiktiv måne i dobbeltstjernesystemet Alfa Centauri, hvor menneskerne driver minedrift for at udvinde et værdifuldt mineral. Kolonisternes ekspedition truer tilværelsen for na'vierne, de indfødte humanoider på månen og resten af økosystemet på Pandora. Filmens titel refererer til de fjernstyrede, genetiske blandinger af na'vier og mennesker udviklet af menneskerne for at handle med de indfødte. Ifølge religionshistoriker Britt Istoft fremmer filmen interessen for miljøetik, shamanisme og nyhedensk religion hvor nogle fans er engageret i miljøarbejde, andre tilhører nyhedenske grupper og wicca-bevægelsen, hvor naturen spiller en helt central rolle[12].
James Cameron har tidligere udtalt, at hvis Avatar blev en succes, ville han lave to efterfølgere. Cameron startede produktionen på toeren i januar 2013 og Avatar 2, med titlen Avatar: The Way of Water havde biografpremiere i december 2022.[13] Desuden planlægges Avatar 3 med premiere i 2025, Avatar 4 med premiere i 2029 og Avatar 5 med premiere i 2031.