Astrid Ehrencron-Kidde
dansk skribent (1871-1960) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Astrid Margrethe Ehrencron-Kidde, født Ehrencron-Müller (4. januar 1871 i København – 30. juni 1960 på Frederiksberg) var en dansk forfatter og oversætter, der fra 1907 var gift med forfatterkollegaen Harald Kidde.
Astrid Ehrencron-Kidde | |
---|---|
Født | Astrid Margrethe Müller ![]() 4. januar 1871 ![]() København, Danmark ![]() |
Død | 30. juni 1960 (89 år) ![]() Frederiksberg, Danmark ![]() |
Gravsted | Bispebjerg Kirkegård ![]() |
Ægtefælle | Harald Kidde (1907-1918) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Oversætter, forfatter ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Emma Bærentzens Legat (1928), Tagea Brandts Rejselegat (1931), Frøken Suhrs Forfatterlegat (1944) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Ehrencron-Kidde blev kendt for fire samlinger af eventyr, der udkom 1901-1904, og hun skrev derefter en lang række romaner og noveller. Mange af bøgerne har overtoner at uhygge og mystik, og centralt i forfatterskabet står de fem bind med fortællinger om sagføreren Martin Willén, der udkom mellem 1911 og 1924. Hovedpersonen er mand med clairvoyante evner, der dog ikke er i stand til at forhindre de ulykker, han ser for sig.
Hendes sidste roman udkom i 1939. Derefter beskæftigede hun sig primært med oversættelse, blandt andet af den svenske forfatterinde Agnes von Krusenstjernas værker.[kilde mangler] I 1960 udgav hun erindringerne Hvem kalder? - fra mine erindringers Lønkammer, der udkom kort før hendes død.
I foråret 2017 annoncerede Forlaget Sidste Århundrede og forlaget Echo, at de sammen ville udsende et nyt udvalgt af Astrid Ehrencron-Kiddes noveller i efteråret 2017.
Hun er begravet på Bispebjerg Kirkegård. Der findes et portrætmaleri fra ca. 1898 af Christian Bonnesen.[1]