From Wikipedia, the free encyclopedia
Arnold Houbraken (født 28. marts 1660, død 14. oktober 1719) var en hollandsk kunstmaler, grafiker og kunsthistoriker fra Dordrecht, i dag hovedsageligt kendt som forfatter af biografier om nederlandske malere fra Den hollandske guldalder. Han fik ti børn. En søn, Jacob Houbraken (1698-1780) og en datter Antonina Houbraken blev kobberstikkere; Jacob stak portrætter til bogillustrationer, Antonina bylandskaber og byer med dyr og mennesker.
| Arnold Houbraken | |
|---|---|
 Arnold Houbraken portræt udført af hans søn Jacob Houbraken | |
| Personlig information | |
| Født | 28. marts 1660 Dordrecht, Forenede Nederlande (nuværende Holland) |
| Død | 10. februar 1719 (58 år) Amsterdam, Forenede Nederlande |
| Nationalitet | Hollandsk |
| Børn | Jacob Houbraken, Christina Houbraken, Antonyna Houbraken  |
| Uddannelse og virke | |
| Felt | Maleri, kobberstik, kunsthistorie |
| Elev af | Jacobus Leveck |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, kobberstikker, tegner, kunsthistoriker, grafiker, billedkunstner, forfatter, illustrator |
| Fagområde | Malerkunst |
| Periode | Den hollandske guldalder |
| Arbejdssted | Dordrecht (1678-1709), Amsterdam (1709-1713, 1714-1719), London (1713) |
| Elever | Christina Maria Elliger |
| Kendte værker | Romulus og Remus opdaget af hyrden Faustulus, Ofringen af Iphigenia, Maleren og sin model, The Great Theatre of Dutch Painters |
| Genre | Portræt |
| Bevægelse | Nederlandske guldalder i maleri |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Houbraken var elev af Johannes de Haan, som lærte ham kobberstik. Efter to år hos de Haan blev han elev hos Willem van Drielenburch, som han blev hos under det lange Annus Horribilis rampjaar, 1672. Derefter studerede han i ni måneder hos Jacobus Leveck og til slut fire år hos Samuel van Hoogstraten. I 1685 blev han gift med Sara Sasbout. De flyttede til Amsterdam omkring 1709. Arnold Houbraken malede mytologisk og religiøst inspirerede motiver samt portrætter og landskaber. Hans første forsøg som forfatter var emblembogen Inhoud van 't Sieraad der Afbeelding, en guide til mulige motiver.
Schouburgh er en samling af 500 biografier om 17-hundredtallets nederlandske malere. Opslagsværket i tre bind, følger Carel van Manders Het Schilderboeck (1604) samt Zichtbare wereld og Inleyding tot de Hooge Schoole der Schilderkonst, begge af hans lærer Samuel van Hoogstraten. Han gjorde desuden brug af biografiværker af Joachim von Sandrart (1678), Cornelis de Bie (Het Gulden Cabinet, 1662), André Félibien (1706), Florent le Compte (1708) og Roger de Piles (1708).
Derudover gjorde han brug af personlige kontakter i hans professionelle malerbekendtskaber og netværk, hovedsageligt medlemmer fra det nederlandske Sankt Lukasgilde. En del af de skildrede blev medlemmer af Bentvueghels, en samling af nederlandske og flamske kunstmalere i Rom, men biografierne medtager også de fleste af dem, som Vincent van der Vinne anså for talentfulde før 1702, hvor han døde. Houbraken selv døde i 1719, hvorefter hans kone færdiggjorde og udgav hans bog. Bogen, som stadig anses som en værdifuld kilde til datidens nederlandske kunstverden, blev genudgivet i 1976 som en faksimile af andenudgaven fra Amsterdam. Bogen er desuden tilgængelig digitalt på det hollandske arkiv Digitale Bibliotheek voor de Nederlandse letteren. Her er en liste over omkring 500 af de kunstnere Houbraken anså som de vigtigste. Hans indeks tilføjer yderligere 150 malere. Det samlede antal personer beskrevet er omkring 1000, inklusiv udgivere.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Houbrakens biografiværk bemærker sig ved at udelade flere malere som i dag anses for at være meget velanskrevne og vigtige, og vigtigere end mange andre kunstnere der er medtaget, viser hvorledes smagen har ændret sig over tid. Den mest bemærkelsesværdige udeladelse er Johannes Vermeer, som kun er omtalt en enkelt gang i forbifarten. Det skal imidlertid huskes at Houbraken døde før færdiggørelsen af værket, og ligeledes at han gentagne gange bemærker at det ville være umuligt at lave en komplet opgørelse af alle malere. I første bind medtager han malere som han mente var blevet overset af Karel van Mander, som han anså for sit største forbillede. Han havde stor lovprisning for alle kunstnerbiografiforfattere før ham, så som Sandrart, de Bie, og de Lairesse, men anstrengte sig for at inkluderer malere han mente de andre havde udeladt, og var i dette arbejde ganske grundig i sine bestræbelser. Således er hans udeladelser i lige høj grad udeladelser fra de tidligere biografiforfattere, selvom Houbrake ofte tillægges hele skylden. Uheldigvis kendes ikke hvor fremskredet Houbrakens biografiværk var ved hans død, men hans kone, søn Jacob og datter Antonina samledes for at færdiggøre værket til udgivelse, og det er meget muligt at de tres meninger blev medtaget i det færdige værk. Generelt set fulgte Houbraken samtidens kunstsmag som, i forhold til nutidens, nedvurderede landskabsmaleri, marinemaleri og stilleben til fordel for historiemaleriet, som inkluderede malerier med motiver taget fra antikkens mytologiske verden såvel som fra kirke- og bibelhistorien og blev anset som den højeste og fineste form for maleri.
Andre bemærkelsesværdige udeladelser er Jan van de Cappelle, Judith Leyster, Jan Wynants, Jacobus Mancadan, Hendrick Avercamp.
Titlen på Houbrakens værk ... Nederlantsche konstschilders en schilderessen (... nederlandske malere og malerinder) indikerer at han beskæftiger sig både med mandlige såvel som kvindelige kunstmalerbiografier. Men antallet af kvindelige biografier er ganske kort. Omen han havde korte biografier af mange malere der selv stod ganske nær andre kvindelige malerinder, så er de eneste malerinder biografier han medtog: Artemisia Gentileschi, Maria de Grebber (søster til Pieter de Grebber), Alida Withoos, Catharina Oostfries (fra en familie af mosaikmalere, gift med mosaikmaler Claes van der Meulen), Maria van Oosterwijk, Geertgen Wyntges (som han nævner som tjenerinde af Maria van Oosterwijk), Anna Katrina, Catharina Rozee (1632–82), Adriana Spilberg (datter af Johannes Spilberg), Rachel Ruysch, de tre søstre Anna Maria van Thielen, Francoise Katharina van Thielen, og Maria Theresa van Thielen, Diana Glauber, Maria Sybilla Merian, og Johanna Koerten Blok.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
