![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f1/Aristarchus_and_Herodotus_craters_Apollo_15.jpg/640px-Aristarchus_and_Herodotus_craters_Apollo_15.jpg&w=640&q=50)
Aristarchus (månekrater)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Aristarchus er et prominent nedslagskrater på Månen, beliggende i den nordvestlige del af Månens forside. Det er opkaldt efter den græske matematiker, astronom og filosof Aristarchos fra Samos (ca. 310 – ca. 230 f.Kr.). Navnet blev oprindeligt tildelt af den italienske korttegner Giovanni Riccioli. Hans arbejde, Almagestum novum ("Ny Almagest"), som blev udgivet i 1651, gav de pletformede steder, som kunne ses i datidens teleskoper (og som senere kaldtes kratere) eponymer efter kendte astronomer og filosoffer. Skønt det blev bredt anvendt, blev navnet ikke officiel international standard før efter en afstemning i generalforsamlingen for den Internationale Astronomiske Union, IAU, i 1935.[7][2][5][8]
Månekrater | ||
---|---|---|
Aristarchus | ||
![]() | ||
Karakteristika | ||
Bredde Længde |
23° 42’ 0’’ N 47° 24’ 0’’ V [1][2] | |
Diameter | 40 km [1][2] | |
Dybde | 3,7 km [3][4] | |
48° [4] | ||
Opkaldt efter | Aristarchos [2][5][3] | |
Fra periode | Copernician [4][6] | |
Kraterets placering | ||
| ||
Månen - Selenografi - () | ||
Find flere artikler om astronomi på Astronomiportalen
|
Krateret anses for at være det klareste af de store formationer på Månens overflade, med en albedo som er næsten dobbelt så høj som for de fleste steder på Månen. Krateret er klart nok til at være synligt med det blotte øje, og det er blændende i et stort teleskop. Det identificeres også let, når det meste af måneoverfladen er oplyst af jordskin.
Krateret observeredes første gang i 1645 af Johannes Hevelius.