sprog From Wikipedia, the free encyclopedia
Aramæisk er et semitisk sprog,[1] som de hebraiske og arabiske sprog og alfabeter er inspireret af.[kilde mangler] Sproget bliver talt af aramæere og senere af assyrere[2] i nutidens Irak, Syrien, sydlige Tyrkiet (bl.a. Mardin), Iran (Urmia) og Libanon, da det blev lingua franca.[kilde mangler] Enkelte afsnit i Det Gamle Testamente blev skrevet på aramæisk. Det er Ezras Bog 4,8-6,18 samt 7,12-26, og Daniels Bog kapitel 2,4-7,28.[3] Endvidere var aramæisk Jesus' modersmål og det sprog han brugte til daglig. I sin spillefilm The Passion of the Christ[4] fra 2004 har Mel Gibson ladet skuespillerne tale aramæisk,[5] i den grad man kan rekonstruere sproget som det blev talt for 2.000 år siden.[6]
Codex syriacus har med enkelte afvigelser i givet ideer om udtale af sproget.[kilde mangler].
Ligesom alle andre sprog, har aramæisk ændret sig med tiden og bliver i dag kaldt for assyrisk. Aramæisk er modersmålet for assyrerne[2] i dag og bruges også som liturgisk sprog af de kristne maronitter i Libanon og i Østens assyriske kirke blandt kristne assyrere verden over.
De jøder som var i fangenskab i Babylon 586-538 f.Kr., talte oprindelig hebraisk, men blev under eksilet påvirket af at de vigtigste talesprog i det nybabylonske rige var aramæisk og akkadisk. I århundrederne efter tilbagekomsten til Israel er hebraisk fyldt med låneord fra disse to sprog og efterhånden også låneord fra persisk, og efter Alexander den stores erobringer også fra græsk.[7] På samme måde overtog jøderne i babylonsk eksil det aramæiske skriftsprog, som i tilpasset udgave benyttes som hebraisk skriftsprog i dag. Det skriftsprog, hebraisk i ældre tid blev skrevet på, kaldet palæo-hebraisk, var en variant af et vest-semittisk konsonantsystem, og blev sporadisk benyttet frem mod vor tidsregning.[8]
Forskere under ledelse af professor Geoffrey Khan ved Cambridge Universitet arbejder i England på at bevare det uddøende aramæisk for eftertiden.[9]