![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a5/Aquaporin-Sideview.png/640px-Aquaporin-Sideview.png&w=640&q=50)
Aquaporin
From Wikipedia, the free encyclopedia
Aquaporiner er selektive membranproteiner, der danner porer i cellemembranen, som tillader passage af vand ind og ud af cellen og samtidig hindrer passage af ioner og andre opløste molekyler. Derfor kaldes aquaporiner også vand-kanaler. Passagen af vand gennem aquaporiner er en passiv proces.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a5/Aquaporin-Sideview.png/640px-Aquaporin-Sideview.png)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a3/AQP1.png/320px-AQP1.png)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c8/Aquaporin_Z.png/640px-Aquaporin_Z.png)
Hos mennesket er der påvist 11 forskellige aquaporiner, hos planter mindst 35.[1]
Nogle nært beslægtede molekyler, kendt som aquaglyceroporins, er dog knap så specifikke, men tillader små molekyler at passere: glycerin, kuldioxid, ammoniak og urinstof på tværs af membranen, afhængigt af størrelsen af poren. Andre membranproteiner, der grupperes som poriner har en anden struktur som beta-barrel.
Peter Agre fra Johns Hopkins University fik i 2003 Nobelprisen for opdagelsen og beskrivelsen af vand-kanalerne.[2]