From Wikipedia, the free encyclopedia
Antonio Ghiardello (født 21. marts 1898, død 5. januar 1992) var en italiensk roer og tredobbelt europamester.
Antonio Ghiardello | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 21. marts 1898 Santa Margherita Ligure, Italien |
Død | 5. januar 1992 (93 år), 4. januar 1992 (93 år) |
Søskende | Andrea Ghiardello, Mario Ghiardello |
Familie | Giovanni Battista Pastine (fætter) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved Sommer-OL 1936 - Herrenes fire uden styrmand, EM i roning 1926 - mændenes firer med styrmand, EM i roning 1927 - mændenes firer med styrmand, europamesterskabet i roning 1931 - mændenes firer med styrmand, EM i roning 1934 - mændenes otter med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ghiardello vandt tre EM-guldmedaljer i firer med styrmand, henholdsvis 1926 i Luzern, 1927 i Como og 1931 i Paris.[1] Han havde ikke mulighed for at deltage i OL 1928 i Amsterdam, idet han her var ramt af blindtarmsbetændelse.[2]
Ved OL 1932 i Los Angeles stillede han op i firer uden styrmand. Bådens øvrige besætning bestod af Giliante D'Este, Francesco Cossu og Antonio Garzoni Provenzani (disse fire havde sammen med styrmanden Emilio Gerolimini vundet EM året forinden). Den italienske båd kvalificerede sig til finalen med sejr i det indledende heat, hvorpå den i finalen sikrede sig tredjepladsen efter Storbritannien og Tyskland, der vandt henholdsvis guld og sølv.[3]
Han deltog i samme disciplin ved OL 1936 i Berlin, hvor italienerne sluttede på fjerdepladsen. I 1934 var han med til at vinde EM-bronze i otteren.[2]
Ghiardello blev senere rotræner og tilbragte i den forbindelse to år i Brasilien i 1950'erne.[2]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.