Anthony van Hoboken
From Wikipedia, the free encyclopedia
Anthony van Hoboken (født 23. marts 1887 Rotterdam, død 1. november 1983 Zürich, Schweiz) var en nederlandsk musikolog og musiksamler.
Anthony van Hoboken | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 23. marts 1887 Rotterdam, Holland |
Død | 1. november 1983 (96 år), 2. november 1983 (96 år) Zürich, Schweiz |
Gravsted | Friedhof Witikon |
Nationalitet | Nederlandsk |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Musikolog, musikhistoriker, komponist |
Fagområde | Musikvidenskab |
Kendte værker | Hoboken-Verzeichnis |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Officer af Oranien-Nassau-ordenen, æresdoktor ved universitet i Utrecht |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han studerede på Dr. Hoch's Konservatorium i Frankfurt am Main under Iwan Knorr (1853-1916) og i Wien under musikteoretiker Heinrich Schenker (1868-1935).
Tilskyndet af Schenker grundlagde van Hoboken i august 1927 (officielt åbnet 25. november 1928) et nationalt filmarkiv over musikalske manuskripter i Wien: Archivs für Photogramme musikalischer Meister-Handschriften (alm. forkortet Photogrammarchiv eller Meisterarchiv).
van Hoboken sammenstillede en katalog over værker af den østrigske komponist (Franz) Joseph Haydn (1732-1809): Thematisch-bibliographisches Werkverzeichnis, udgivet i 3 bind i hhv. 1957, 1971 og 1978 på forlaget B. Schott's Söhne i Mainz. Bind 1 dækker instrumentalværker, bind 2 vokalværker og bind 3 tabeller og register, addenda og korrigenda.
Hoboken-fortegnelsen er ordnet systematisk begyndende med et Hob. efterfulgt af et romertal for værkkategori samt værkets nummer i rækkefølgen ordnet kronologisk: Fx er Kejserkvartetten, opus 76, nr. 3 angivet som: Hob. III:77.