Anordning (lov)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Anordninger var før Grundloven af 1849 en betegnelse for de love, som var givet direkte af kongen (kongelig Anordning).
For alternative betydninger, se Anordning. (Se også artikler, som begynder med Anordning)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Efter Grundloven bruges begrebet anordninger om de retsforskrifter, som administrationen (forvaltningen) udsteder med hjemmel i en lov eller til nærmere gennemførelse af en lov. Anordninger retter sig mod borgerne, mens et internt forskrift i forvaltningsmyndighederne kaldes et cirkulære.
Ministerielle anordninger kalder også bekendtgørelser.[1]