Amtmænd på Færøerne
historisk embede (før 1948) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Liste over stiftamtmænd og amtmænd på Færøerne.
Embedet har eksisteret i flere forskellige modeller og med vekslende titler:
- 1660-1708: Befalingsmænd over Færøerne
- 1709-1720: Landfogeder over Færøerne
- 1720-1775: Stiftsbefalingsmænd over Island med sæde i Reykjavík, der også havde Færøerne under sig.
- 1776-1816: Stiftamtmænd over Sjællands Stift og amtmænd over Færøerne med sæde i København
- 1816-1922: Stiftamtmænd over Sjællands Stift og Færøerne
- 1816-1948: Amtmænd over Færøerne med sæde i Tórshavn
Det omfattede seks sysler: Streymoy, Sandoy, Vágar, Eysturoy, Norderøerne og Suðuroy Syssel.
Den direkte efterfølger til dette embede er ifølge den færøske selvstyrelov fra 1948 Ríkisumboðsmaður (Rigsombuddet på Færøerne).
Emilius Løbner, der havde været konstitueret som amtmand siden 1816, udnævntes til Færøernes første reelle amtmand, og øerne fik status som et amt, der blev ledet af amtmanden. Foruden amtmanden var der af danske embedsmænd en provst, en dommer, en politimester og en skatteopkræver samt indtil 1856 en leder af den kongelige handel. Embedsmændene var i stigende grad udstationerede danskere, hvor øerne før havde været styret af færinger.
I 1848 blev enevælden afskaffet, og en grundlovgivende forsamling nedsat. Christian Pløyen repræsenterede Færøerne i den grundlovgivende forsamling, men fik ikke lejlighed til at fremkomme med færøske synspunkter. 24. november blev administrationen af Færøerne lagt ind under indenrigsministeriets islandske departement.