Alfeios

Alfeiós eller Alpheios ( græsk: Ἀλφειός, Latin Alpheus) er hovedstrømmen i Alpheios-dalens flodsystem, der stammer fra nordskråningerne af bjerget Taygetus, beliggende i centrum af Peloponnes i Grækenland, og løber mod nordvest til området i nærheden af Olympia, hvor den drejer mod vest, og efter at være blevet stoppet af Flokas-dæmningen, et vandkraftværk, munder den ud i Kyparissia-bugten i Det Joniske Hav syd for Pyrgos.

Alfeiós Ἀλφειός
Overblik
Region	Peloponnes
Land	Grækenland
Løber igennem	Achaea
Geografi
Udspring	Megalopoli
- højde	380 m.o.h.
Fysiske kendetegn
Længde	120 km
Højde	2 m
Alfeios og dens bifloder
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Udspring

Flere konkurrerende landsbyer hævder at være hjemsted til "kilden" til Alfeiós, men de er ikke geologisk stabile, men skifter hyppigt i historien. I karst terræn, som Peloponnes, er befolkningen meget opmærksom på, at floder kan løbe under jorden i et stykke tid. Således har "kilden" til Alpheios altid været genstand for debat og litterære fantasier, nogle vilde efter moderne geologiske standarder. Senest er der blevet gjort forsøg på at forbinde Alpheios gennem underjordiske kanaler til regionen "40 floder" på højplateauet i det centrale Arkadien (omkring Tegea og Mantineia).

Floddalen på en klar dag

Dalen i røg fra brunkulsafbrændingen.

Brunkul

Den øvre del af floden er ødelagt af udvinding af brunkul. I 1969 åbnede Megalopoli-kraftselskabet et brunkulsbrændende anlæg nord for byen på højre bred af Alfeios og afsluttede to anlæg i 1970 og et i 1975. For at få brunkul nok begyndte de at udvinde området vest for byen, arbejdede minen mod syd og derefter østpå. Afgravning fjernede i det væsentlige mange meter af bakken. Områder, der var så fladtrykte, blev derefter beplantet med græs. I dag er den oprindelige mine græsklædt, men den sydlige del er åben over et groft rektangel på 1,3 km N–S og 3,4 km Ø–V eller 4,4 km². På trods af de originale ingeniørmæssige rapporter om, hvor lidt jord der ville blive forbrugt, som stadig er ved at blive offentliggjort, er det åbne areal omkring 2,5% af det samlede dalareal, uden en ende på udvidelsen i sigte. De vigtigste forurenende stoffer er gasserne.^[1] Hvide faner fra anlæggene er blevet et kendetegn i Arcadia-landskabet. Under ugunstige meteorologiske forhold hænger en uigennemsigtig smog over dalen.

Alfeios' forløb omkring mineområdet er det naturlige omkring bakkens fod. Minedrift begyndte på skråningerne og arbejdede sig ned ad bakken. Floden blev ikke omlagt, da der ikke er noget andet muligt forløb. Indtil for nylig blev floden snarere respekteret som en grænse til minen, men nu er minen skubbet ud over floden på den SV side af bakken. Når floden er fuld, optager den dele af minen, hvilket giver den udseende af en sø på kortene. Søen er dog kun en intermitterende vandpyt.

Etaper af floden

Ved Thoknia modtager den sin højre biflod Elissonas og fortsætter nordpå mod Karytaina. Nedenfor Karytaina løber Lousios ind i Alfeios som fortsætter mod nordvest og passerer nord om Andritsaina. I nærheden af Tripotamien løber floderne Ladon og Erymanthos ud i Alfeios.Den løber derefter mod vest langs Olympia og munder ud i Det Joniske Hav syd for Pyrgos.

Kilder og henvisninger

1. Sarris 2009, s. 1775

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Alfeios
   
• Alfeios (på græsk)
• Miagric.gr – Alfeios (på græsk)
• Arcadians.gr (på græsk)

Bibliografi

• ELSTAT (2018). "Greece in Figures". Greece in Figures (January-March). Arkiveret fra originalen 16. april 2023. Hentet 31. oktober 2021. This publication by the Hellenic Statistical Authority (ELSTAT) summarizes population, cultural, and geophysical statistics for the various regions of Greece.
• Koglin, Nikola; et al. (2009). "Geochemistry, petrogenesis and tectonic setting of the Samothraki mafic suite, NE Greece: Trace-element, isotopic and zircon age constraints". Tectonophysics. 473 (473): 53-68. Bibcode:2009Tectp.473...53K. doi:10.1016/j.tecto.2008.10.028.
• Manariotis, Ioannis D.; et al. (2004). "Adverse Effects on Alfeios River Basin and an Integrated Management Framework Based on Sustainability" (PDF). Environmental Management. 34 (2): 261-269. doi:10.1007/s00267-004-0069-y. PMID 15559949. S2CID 28253690.
• Mertzanis, Aristeidis; et al. (2013). "Impact of River Damming and River Diversion Projects in a Changing Environment and in Geomorphological Evolution of the Greek Coast". British Journal of Environment & Climate Change. 3 (2): 127-159.
• Sarris, Apostolos; et al. (2009). "Environmental study for pollution in the area of Megalopolis power plant (Peloponnesos, Greece)". Environmental Geology. 58 (8): 1769-1783. Bibcode:2009EnGeo..58.1769S. doi:10.1007/s00254-008-1676-3. S2CID 129089488. This source is a professional study of pollution at Megalopolis due to the coal-burning power plants and open-pit mining.
• Skoulikidis, N.Th.; et al. (2006). "Analysis of factors driving stream water composition and synthesis of management tools—A case study on small/medium Greek catchments" (PDF). Science of the Total Environment. 362 (362): 205-241. Bibcode:2006ScTEn.362..205S. doi:10.1016/j.scitotenv.2005.05.018. PMID 16183103.
• Stefanidis, Konstantinos; et al. (2020). "Nitrogen and Phosphorus Loads in Greek Rivers: Implications for Management in Compliance with the Water Framework Directive". Water. 12 (1531): 1531. doi:10.3390/w12061531.
• Tsangaratos, Paraskevas; et al. (2019). "Spatial Analysis of Extreme Rainfall Values Based on Support Vector Machines Optimized by Genetic Algorithms: The Case of Alfeios Basin, Greece" (PDF). I Pourghasemi, Hamid Reza; Gokceoglu, Candan (red.). Spatial Modeling in GIS and R for Earth and Environmental Sciences. Amsterdam; Oxford; Cambridge: Elsevier Inc. Arkiveret fra originalen (PDF) 7. juni 2021. Hentet 31. oktober 2021. This source publishes mathematical correlations of rainfall in the studied catchment with several geophysical factors.

37°36′46″N 21°27′05″Ø