Alf Hansen
From Wikipedia, the free encyclopedia
From Wikipedia, the free encyclopedia
Alf John Hansen (født 13. juli 1948 i Oslo) er en norsk tidligere roer og olympisk guldvinder.
| Alf Hansen | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 13. juli 1948 (76 år)  Oslo, Norge |
| Søskende | Frank Hansen |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Roer, langrendsløber |
| Deltog i | roning ved sommer-OL 1976 - mændenes dobbeltsculler, roning ved sommer-OL 1984 - mændenes dobbeltsculler, roning ved sommer-OL 1988 - mændenes dobbeltfirer, roning ved sommer-OL 1972 - mændenes firer uden styrmand |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Fearnleys olympiske ærespris (1976), Aftenpostens gullmedalje (1975), Thomas Keller-medaljen (1990) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Alf Hansen deltog første gang ved OL i 1972 i München, hvor han var med i den norske firer med styrmand. Nordmændene blev sidst i indledende heat, men en tredjeplads i opsamlingsheatet gav dem adgang til semifinalen, hvor de blev nummer fem. En tredjeplads i B-finalen gav dem en samlet niendeplads i konkurrencen.[1]
Derefter skiftede han til dobbeltsculler, hvor han sammen med sin bror Frank Hansen fejrede store triumfer i anden halvdel af 1970'erne. Således vandt de VM-guld i henholdsvis 1975, 1978 og 1979.[2] Ved OL 1976 i Montreal var brødrene Hansen derfor blandt favoritterne. Efter overlegne sejre i indledende runde og i semifinalen (i begge med ny olympisk rekord) blev de presset lidt mere i finalen, men vandt dog med over to sekunder ned til briterne på andenpladsen og yderligere mere end to sekunder ned til den sovjetiske båd på tredjepladsen.[3] Det blev Norges eneste guldmedalje ved disse lege, og for præstationen modtog brødrene Hansen Fearnsleys olympiske ærespris.[4]
Ved OL 1984 var Alf Hansen norsk flagbærer ved åbningsceremonien.[5] Efter at hans bror Frank havde indstillet karrieren, stillede Alf Hansen denne gang op med Rolf Thorsen i dobbeltsculleren, og denne duo havde haft pæn succes ved de foregående verdensmesterskaber, idet de vandt bronze i 1981, guld i 1982 og sølv i 1983.[2] Uden østeuropæiske deltagere (på grund af deres boykot af legene) var parret derfor blandt favoritterne, men de klarede sig overraskende dårligt, idet de efter en tredjeplads i både indledende heat og i opsamlingsheatet kun kom i B-finalen, hvor de blev nummer fire og dermed nummer ti ud af de elleve deltagende nationer.[6]
Hansens sidste OL blev 1988 i Seoul. Her stillede han op i dobbeltfireren, og den norske båd havde ved VM i 1987 vundet sølv,[2] så de var blandt favoritterne. De vandt deres indledende heat og semifinaleheat, men italienerne havde i deres semifinale sat ny olympisk rekord, og i finalen vandt de da også med 1½ sekunds forspring til Norge, der dermed vandt sølv, mens Østtyskland vandt bronze.[7]
Han indstillede sin karriere efter VM i 1991, hvor han med dobbeltfireren i en alder af 43 år var med til at blive nummer seks.
Guld i dobbeltsculler
Sølv i dobbeltfirerSeamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
