Aktualitetsprincippet
From Wikipedia, the free encyclopedia
Aktualitetsprincippet (på engelsk: uniformitarianism) er antagelsen om, at de naturlove og processer I naturen som er virksomme i dag, har været gældende og virksomme på samme måde til alle tider og steder.[1][2] Princippet har at gøre med det metafysiske grundlag for videnskabelig tænkning, fx forestillingen om at forholdet mellem årsag og virkning er uforanderligt i tid og rum,[3] og at fysikkens love er de samme overalt i universet og til alle tider.[4] Selv om det er en påstand som ikke kan bevises videnskabeligt, har aktualitetsprincippet været et fundamentalt aksiom i så at sige alle naturvidenskaber.[5]
Princippet fik i løbet af 1800-tallet stor betydning inden for geologi. I dag anses Jordens historie for at være kendetegnet ved små og hyppige, men langsomme og gradvise forandringer, vekslende med sjældne, kortvarige katastrofer med store konsekvenser.