6. økumeniske koncil
From Wikipedia, the free encyclopedia
Det 6. økumeniske koncil (eller rettere de trullanske konciler) var egentlig to konciler, som blev afholdt i Konstantinopel i Kuppelsalen (trullos er græsk og betyder "kuppel") på det kejserlige slot i henholdsvis 680 og 692.[1]
Tredje økumeniske koncil | |
---|---|
Dato | 680 |
Sted | Konstantinopel, i det nuværende Tyrkiet |
Anerkendt af | Den katolske kirke og Den ortodokse kirke |
Indkaldt af | Kejser Konstantin 4. |
Ledet af | Patriark George 1. af Konstantinopel |
Tilstedeværende | omkring 300 personer, underskrivere af dokumenter varierede fra 43 (første møde) til 174 (sidste møde) |
Temaer | Monothelitisme, |
Dokumenter | fordømmelse af monothelitisme |
Forrige koncil | Andet koncil i Konstantinopel |
Næste koncil | Andet koncil i Nikæa |
Kronologisk liste over økumeniske konciler | |
Det første af disse konciler, det 6. økumeniske, behandlede det dogmatiske konfliktspørgsmål om monoteletismen og udtalte, under påvirkning fra Roms side, en fordømmelse af denne lære, idet man fastholdt, at Kristus havde to viljer.
Det andet koncilium havde til formål at supplere det 5. og 6. økumeniske koncilium, hvorfor det blev kaldt "quinisextum" (latin), idet man ønskede at vedtage fælles regler for kirkeforfatning og kirketugt, regler, som blev anset for at være nødvendige som følge af de foregående koncilers mere dogmatiske bestemmelser[1], men pave Sergius I nægtede at anerkende koncilet og forbød offentliggørelse af koncilets beslutninger i de vestlige kirker. Dette skulle blive indledningen til det endelige brud mellem den romersk-katolske og den græsk-ortodokse kirke.