(4) Vesta
asteroide / From Wikipedia, the free encyclopedia
(4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter. Vesta er opkaldt efter den romerske gudinde for ilden (Hestia)[1]
(4) Vesta | |
---|---|
Opdaget | |
29. marts 1807, af Heinrich Wilhelm Olbers | |
Kredsløb om Solen | |
Afstand til Solen (massecenter) |
|
Halve storakse | 353 268 000 km |
Halve lilleakse | 351 865 469 km |
Excentricitet | 0,08902 |
Siderisk omløbstid | 3a 229d 17t 2m 24,0s |
Synodisk periode | — |
Omløbshastighed |
|
Banehældning | 7,133° i fh. t. ekliptika |
Periapsisargument; ω | 150,297 ° |
Opstigende knudes længde; Ω | 103,926 ° |
Omgivelser | |
— | |
Fysiske egenskaber | |
Diameter | 458 – 578 km |
Fladtrykthed | — |
Overfladeareal | — km² |
Rumfang | — km³ |
Masse | 2,700·1020 kg |
Massefylde | 3400 kg/m³ |
Tyngdeacc. v. ovfl. | 0,220 m/s² |
Undvigelseshastighed v. ækv. | 1260 km/t |
Rotationstid | 5t 20m 33,0s |
Aksehældning | 29° |
Nordpolens rektascension | 2t 20min. |
Nordpolens deklination | +48° ° |
Magnetfelt | — |
Albedo | 42,3 % |
Temperatur v. ovfl. |
Gnsn. — °C Min. -188 °C Maks. -18 °C |
Atmosfære | |
Atmosfæretryk | 0 hPa |
Atmosfærens sammensætning | — |
Vestas facon afviger lidt fra den perfekte kugleform, så afhængig af hvor man måler, er "diameteren" et sted mellem 458 og 578 kilometer. Størrelsen gør sammen med den meget lyse overflade Vesta til den klareste asteroide set fra Jorden; under gunstige observationsforhold kan den ses med det blotte øje.
Under rumsonden DAWNs kredsen om Vesta er der observeret vandholdige mineraler på Vesta.[2][3]
Geologisk Museum i København rummer meteoritter fra Vesta, de såkaldte HED-meteoritter.[4][5]
Vesta er en af de lyseste astroider der findes, med en albedo på 0,38. Vesta har en rotationsperiode på 5,34 timer. [6]