Östersund
by i Östersund Kommune, Sverige / From Wikipedia, the free encyclopedia
Östersund er et byområde (købstad) i Jämtland, Sverige. Den er residensby i Jämtlands län samt hovedby i Östersunds kommune. Byen ligger ved Storsjön, og er Storsjöbygdens og Jämtlands eneste købstad. Östersund er det 24.-største byområde i Sverige, med 43.796 indbyggere (2006).[1]
Östersund | |
---|---|
Overblik | |
Land | Sverige |
Landskab | Jämtland |
Län | Jämtlands län |
Kommune | Östersunds kommune og Krokoms kommune |
Grundlagt | 23. oktober 1786 |
Postnr. | 831 XX |
Telefonkode | 063 |
Demografi | |
Indbyggere | 52.980 (2020) |
- Areal | 36,7 km² |
- Befolkningstæthed | 1.442 pr. km² |
Andet | |
Tidszone |
UTC+1 (normaltid) UTC+2 (sommertid) |
Højde m.o.h. | 312 m |
Hjemmeside | www.ostersund.se |
Oversigtskort | |
Östersund er den eneste købstad, der blev grundlagt i 1700-tallet i det nuværende Sverige. Købstaden blev etableret for at kontrollere handlen i Jämtland, hvor indbyggerne drev en omfattende og meget lønsom handel, hvilket irriterede kronen. Meningen var, ifølge loven, at lede handlen til byen, men befolkningen tog ikke godt imod det, hvilket førte til at Östersund længe var en lille by og faktisk mindre end Frösön, der i dag indgår i kommunen. I den sidste halvdel af 1800-tallet steg indbyggertallet indtil Östersund reelt blev en købstad, efter der kom en jernbane og næringsfrihed.
Byen ligger i det mellemste Sverige, midt i Jämtlands län og midt i Östersunds kommune. I sin egenskab af Sveriges mest centralt beliggende by, har Östersund taget æren som Sveriges midtpunkt[2]. Stednavnet kommer fra det smalle sund, der adskiller øen Frösön fra fastlandet, Östersundet, oprindelig Östra sundet, hvilket i dag har en bredde på ned til 150 meter på de smalleste steder.
Byen markedsføres af kommunen og erhvervslivet som Vinterstaden [3] (Vinterbyen). Vintersport har længe fundet sted ved byen, som har været vært for flere verdensmesterskaber i skiskydning, skiorienteringsløb og hurtigløb på skøjter, samt det svenske mesterskab i langrend og snescootercross. I Östersund ligger også Nationellt vintersportcentrum, og byen har flere gange forsøgt at blive værtsby for de olymiske vinterlege, men er aldrig blevet valgt. Forgængeren til vinter-OL, de nordiske lege, blev imidlertid flyttet til blandt andre Östersund, fordi der manglede sne i Stockholm i begyndelsen af 1900-tallet[4].