Ærø
ø syd for Fyn / From Wikipedia, the free encyclopedia
Ærø er en 88 km² stor moræneø, som ligger ved den sydlige indgang til Lillebælt og er omgivet af Fyn mod nord, Langeland mod øst, Slesvig-Holsten mod syd og Als mod vest. Ærø er en af Danmarks mindste ø-kommuner. Der bor 5.997 (2023) på øen.
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Hurtige fakta Geografi, Sted ...
Ærø | |
---|---|
Geografi | |
Sted | Mellem Fyn, Langeland og Als |
Koordinater | 54°51′N 10°23′Ø |
Areal | 88 km² |
Højeste punkt | Synneshøj[1] (68 m) |
Administration | |
Land | Danmark |
Region | Region Syddanmark |
Største by | Marstal (2.119[2] (2023) indb.) |
Demografi | |
Folketal | 5.948[3] (2024) |
Befolkningstæthed | 71/km² |
Luk
Marstal og Ærøskøbing Kommuner blev den 1. januar 2006 sammenlagt som Ærø Kommune. Fra 1. januar til 31. december 2006 var kommunen en del af Fyns Amt. Kommunens rådhus ligger i Ærøskøbing. Kommunen er en del af Region Syddanmark.
Øens sygehus, Sygehusenheden Ærø, hører under Odense Universitetshospital.