Vilhelm Lundstrøm
dansk maler (1893-1950) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Vilhelm Henry Lundstrøm (26. maj 1893 i København – 9. maj 1950 København) var kunstner og en central skikkelse inden for den tidlige danske eksperimenterende kunst i perioden 1917-1950.
Vilhelm Lundstrøm | |
---|---|
Vilhelm Lundstrøm 1916 foran "Komposition 2" | |
Personlig information | |
Født |
26. maj 1893 København, Danmark |
Død |
9. maj 1950 (56 år) København, Danmark |
Gravsted | Sundby Kirkegård |
Ægtefælle | Yrsa Lundstrøm (fra 1923) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Elev af | Peter Rostrup Bøyesen |
Beskæftigelse | Kunstmaler |
Arbejdssted | København |
Elever | Evgenij Klenø, Niels Bruun |
Genre | Portræt |
Bevægelse | Kubisme |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Lundstrøm var i malerlære og gik på teknisk skole, inden han begyndte på kunstakademiet i 1913, men han gennemførte ikke uddannelsen. I 1917 introducerede han collagen i Danmark og udstillede i 1918 fem værker på Kunstnernes Efterårsudstilling i Den Frie Udstillings Bygning i Østre Anlæg i København. Disse "pakkassebilleder" vakte stor opstandelse, da man ikke før havde set noget lignende i Danmark.
I 1933-38 udførte han mosaikudsmykninger til Frederiksberg Svømmehal.[1] Mosaikkerne blev en succes, men ikke desto mindre blev de den eneste større udsmykningsopgave, som Lundstrøm udførte.
I maj 1944 udnævntes Lundstrøm til professor ved Kunstakademiet i København. Han er kendt for sine stramt forenklede, monumentale opstillinger med hverdagsting. Igennem hele sin produktion lagde han mere vægt på form, komposition, orden og ligevægt end på en naturalistisk gengivelse af virkeligheden.
Vilhelm Lundstrøm er begravet på Sundby Kirkegård.