Trondheim Kunstmuseum
From Wikipedia, the free encyclopedia
Trondheim Kunstmuseum tidligere Trøndelag Kunstgalleri og nogle gange forkortet TKM er et kunstmuseum, der ligger i Trondheim, Norge. Museet udstiller midlertidige udstillinger med international og regional kunst, sammen med museets egen store kunstsamling. Museet har Norges tredjestørste offentlige kunstsamling med hovedvægt på norsk kunst fra ca. 1850 og frem til i dag.[1] Samlingen indeholder kendte værker som Harald Sohlbergs Natt (Røros kirke) (1904), Georg Jacobsens Haren (1922) og Peder Balkes Nordkapp (1870'erne).
Trondheim Kunstmuseum | |
---|---|
Hovedindgangen til Trondheim Kunstmuseum | |
Generelle informationer | |
Type | Kunstmuseum |
Adresse | Bispegata 7 B, 7013 Trondheim |
Grundlagt | 1997 |
Direktør | Pontus Kyander |
Eksterne henvisninger | |
Trondheim Kunstmuseum |
Trondheim Kunstmuseum har to fremvisningssteder, TKM Bispegata som ligger ved Nidarosdomen, og TKM Gråmølna ved Nedre Elvehavn. Hovedbygningen i Bispegata 7 b blev opført i 1930. Trondheim Kunstmuseum blev oprettet i 1997 for at videreføre indsamlings forvaltningen. Bygningens rum er fordelt på to etager og i 2012 blev der ved en renovering blandt andet indstalleret kusntig belysning på anden etage. Samtidig blev museets arkitektoniske form fra 1930 genindført.
Formålsparagrafen til Trondheim Kunstmuseum lyder:
- "Trondheim Kunstmuseum har som formål at skabe interesse for og øge kundskab om billedkunst og andre visuelle udtrykksformer. Dette søges opnået ved erhvervelse, bevaring, videnskabelig forskning og formidling, herunder udstilling af forskellige kunstformer. Museet skal være et dokumentations – og kompetancecenter for regionen, dvs. så langt det er mulig at søge at opfange væsentlige nationale og internationale strømninger. Museet vil bidrage med kunstformidling i et nationalt netværk. Trondheim Kunstmuseum skal være en almennyttig institution i samfundets og samfundsudviklingens tjeneste, være modig og have høj kvalitet."