Søren Pind
dansk politiker, født 1969 / From Wikipedia, the free encyclopedia
Søren Pind (født 20. november 1969 i Herning) er en tidligere dansk kommunal- og folketingspolitiker for Venstre.
Han har været uddannelses- og forskningsminister i regeringen Lars Løkke Rasmussen III fra 28. november 2016 til 2. maj 2018[1][2] efter at have været justitsminister i regeringen Lars Løkke Rasmussen II.[4]
Pind var medlem af Københavns Borgerrepræsentation og valgt til Folketinget i Københavns Storkreds. Han var fra 23. februar 2010 udviklingsminister og fra 8. marts 2011 desuden integrationsminister til folketingsvalget i 2011.
Den 1. maj 2018 meddelte Søren Pind at han med øjeblikkelig virkning trak sig fra sin ministerpost og dansk politik.[2] Ved sin afgang iførte han sig en ministeruniform, som han havde fået syet for 40.000 kr.[5]
Siden 2018 er Søren Pind arbejdende bestyrelsesformand for Danish Cyber Defence[6] og fast skribent for Berlingske.[7]