Søerne
de københavnske søer / From Wikipedia, the free encyclopedia
Københavns Indre Søer – bedre kendt som Søerne – er beliggende centralt i København. Der er tre søer som udgøres af fem bassiner:
- Sankt Jørgens Sø består af to dæmningsadskilte søområder og strækker sig fra Gammel Kongevej ved Planetarium til Kampmannsgade (dæmning) og videre til Gyldenløvesgade (dæmning).
- Peblinge Sø beliggende mellem Gyldenløvesgade og Dronning Louises Bro, der forbinder Nørrebrogade med Frederiksborggade.
- Sortedams Sø består også af to dæmningsadskilte søområder og strækker sig fra Dronning Louises Bro til Fredensbro (dæmning) og videre til Østerbrogade.
Søerne nævnes i 1619 med navnene Peffling Søe, Sankt Jørgen Søe og Sorte Damb i et dokument, hvor Christian 4. bekræfter at have modtaget dem i mageskiftet med Ordrup Sø og tre damme. Dertil fik København en årlig afgift på 150 karper fra Søerne.[1]