Store Kirkestræde
gade i Indre By i København / From Wikipedia, the free encyclopedia
Store Kirkestræde er en gade i Indre By i København mellem Nikolaj Plads og Højbro Plads. Gaden er opkaldt efter den tidligere Nikolaj Kirke, nu Nikolaj Kunsthal, som den fører hen til.[1]
Oprindeligt udgjorde Store Kirkestræde og den parallelle Østergade et bredt torv i forlængelse af Amagertorv, men i 1400-tallet blev de til selvstændige gader. I 1400- og 1500-tallet var Store Kirkestræde og den parallelle Lille Kirkestræde kendt under forskellige varianter af "det stræde som man går af Amagertorv og til sankt Nikolaj kirke" og "det lille stræder som løber fra Amagertorv og op til sankt Nikolaj Kirke". I 1601 kaldes gaden "det store sankt Nikolaj kirkestræde". I 1643 ses begyndelsen til det nuværende navn i formen "Storkierchestræde".[1]